HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

314

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

Omlægning efter den nye Brolægningsmaade, hvor denne ikke allerede var indført, samt til Udbedring og Repara­ tioner paa den nye og den gamle Stenbro, aarlig lignes paa alle, som havde Lod og Del i Stadens Stenbro, være sig saavel Kongens Kasse, forsaavidt til Civiletaten og begge de militære E tater henhørte, som Staden med Hus- og Gaardejerne, saavidt dem vedkom, saaledes at den aarlige fulde Udgift inddeltes paa hele Stenbroens Kvadrat-Favne- maal, hvoraf enhver skulde udrede sin Anpart efter det Favnemaal eller den Del, han havde i samme Stenbro. Ved § 12 i Lov 14. Decbr. 1857 om den udenbys Grund­ takst blev det imidlertid som tidligere berørt bestemt, at kun Halvdelen af Udgifterne til Brolægnings- og Vejvæse­ net skulde udredes af Brolægningsskatten, den anden Halvdel derimod af Stadens Kasse. Paa Bygningsafgiftens Grundlag lignedes: 1) Fattig­ skat, 2 ) Vandskat og 3) 1IS Ligningsskat. Fattigskatten indførtes ved Reskr. 10. April 1762, idet et Beløb paa 9000 Rdl., som udkrævedes til Bestri­ delse af Udgifterne ved forskellige under det da bestaaende Fattigvæsen henhørende Stiftelser, skulde lignes paa Grundtaksten, i hvilken Anledning en Del kgl. og offent­ lige Bygninger, der var udeladte af Matrikulen af 1756, blev ansatte til Grundtakst. Fattigskatten skulde nemlig være et almindeligt Paalæg, hvorfor ingen Privilegier, Friheder eller Benaadninger skulde kunne fritage. Dette Bidrag til Fattigvæsenet bortfaldt ved Anordn. 21. April 1812, hvormed Fattigskatten ophørte at være en Grund­ skat. Ved Reskr. 1. Marts 1814 (R. PI. 9. s. Md.) indførtes den nye Fattigskat, som nu blev lignet paa den tidligere Ildstedsskat, men da Ildstedsskatten i 1816 ophævedes og inddroges under Bygningsafgiften, blev det bestemt ved Reskr. 6 . Juli 1816 (R. PI. 15. s. Md.), at der til Dækning af Fattigvæsenets Udgifter for 1816 skulde opkræves det dobbelte af den oprindelige Bygningsafgifts Beløb. I de