HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
312
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
videde til Broerne, hvor disse Skatter havde hver sit særlige Fordelingsgrundlag, men efter 1830 lignedes under ét. De øvrige 4 Skatter indførtes først paa de udenbys Ejendomme ved Loven af 14. Decbr. 1857 om den uden bys Grundtakst. Ifølge denne Lovs § 13 skulde fra 1 . Januar 1859 samtlige udenbys Ejendomme efter deres Grundtakst deltage lige med de indenbys i Borgervæb ningsskatten og 2/3 Ligningsskat samt i Udgifterne til Lygte-, Vægter- og Renovationsvæsenet, dog med følgende Lempelser: I Lygte-, og Vægterskatten skulde kun de Ejendomme deltage, som maatte ligge ved eller i indtil 100 Alens Afstand fra en Vejstrækning, der var for synet med offentlige Lygter og Vægtere. Med Hensyn til Renovationsskatten skulde samtlige offentlige Veje ved et af Kommunalbestyrelsen udfærdiget Regulativ inddeles i 3 Klasser. Ejendomme ved Veje af 1ste Klasse (Gader) skulde betale fuld Renovationsskat, de, der var belig gende ved Veje af 2den Klasse, kun det halve. Ejendomme ved Veje af 3die Klasse (Markveje) samt ved private Fæl lesveje, som Ejerne selv istandsatte og vedligeholdt, skulde slet intet betale. Ved Lovens § 12 blev det derhos bestemt, at fra 1. Januar 1859 skulde den ene Halvdel af de til Brolægnings- og Vejvæsenet i Forening medgaaende Udgifter udredes af Stadens Hovedkasse, den anden Halvdel af Brolægningsskatten. For den ældre Bys Ved kommende opkrævedes dette sidste Beløb efter Reglerne for den der gældende Brolægningsskat. I de ydre Bydele skulde det derimod tilsvares for hver Portion Grundtakst med saa meget, som der i Staden betaltes i Brolægnings skat for 4 Kv.-Favne Stenbro, dog saaledes, at de i § 13 givne Regler for Renovationsskatten ogsaa skulde komme til Anvendelse paa denne udenbys Brolægningsskat. Borgervæbningsskatten tjente til Dækning af Kom munens Udgifter ved Borgervæbningen og indførtes ved PI. 11. Febr. 1803.
Made with FlippingBook