HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

309

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

revideres. Grundenes Værdiansættelse skulde derimod ikke gøres til Genstand for Revision. Ved Værdiansættelsen af de udenbys Grunde gik man en anden Vej. Ubebyggede Grunde inddeltes i tre Klasser, eftersom de benyttedes 1) til Dyrkning eller Græsning, 2) til Haver eller 3) til Handelsbrug m. m., saasom Tømmer­ pladser, Forlystelsessteder og desl. Værdien for Grunde indenfor hver af disse Grupper skulde ansættes til hen­ holdsvis 600 Rdlr., 1200 Rdlr. og 5000 Rdlr. pr. Td. Land. Værdien af bebygget Grund, hvorved alene skulde for- staaes det overbyggede Areal, bestemtes efter Bygningernes mer eller mindre fordelagtige Beliggenhed og deres As­ suranceværdi, idet den fastsattes til visse Procent af Bygningernes Assurancesum, dog ikke udover 10 pCt. Ved Udfmdelsen af denne Værdi (Beliggenhedsværdien) gik man frem paa lignende Maade som ved Fastsættelsen af Værdien paa indenbys Grunde, forsaavidt man an ­ satte Ejendommene klassevis efter den Gadestrækning, hvorved de var beliggende. Gadestrækningerne indord­ nedes under forskellige Procentklasser fra 0 til 10 pCt. Beliggenhedsværdien for en Ejendom beregnedes derefter til saa mange Procent af dens Assurancesum, som den tilstødende Gadestrækning var ansat til. Bygningsværdien sattes lig Assuranceværdien. Alle tre Værdier skulde sammenlægges og af hver 3000 Rdlr. afsættes 1 Portion Grundtakst. For den udenbys Grundtakst blev paabudt en Revision hvert Aar af Assurancesummerne og hvert femte Aar af Værdiansættelsen for Grunden og af Be­ liggenhedsværdien . Medens man ved Grundtakst-Ansættelserne fastsatte Grundenes Værdi nærmest efter deres Betydning som Byggegrunde, var Hartkornsansættelsen som bekendt ba­ seret paa Jordens Værdi i Forhold til det Udbytte, den formodedes at kunne give ved fornuftig Drift. Værdi­ enheden var her 1 Td. H artkorn , hvorpaa der gik et