HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

De Hambroske Bade- og Vadskeanstalter. 251 Ehlers, var from som en Due, vidste han ikke, men at han var snild som en Slange, da han ved sin seje Modstand mod Udviklingen af Badelivet i København provocerede Borgerrepræsentationen til at overtage Driften af disse Anstalter, det ansaa han for utvivlsomt. Ethvert Ønske om en virkelig rationel Forbedring af Driften, udadtil overfor Publikums Ønsker, indadtil med Hensyn til større Økonomi, er stadig strandet" paa den Omstæn­ dighed, at der ingen Penge var. Har man fra Begyn­ delsen haft Haab om ved aarlige Overskud at opspare et Reserve- og Fornyelsesfond, saa er dette Haab i alt Fald bristet. Som Forholdene ha r udviklet sig, taler alt for, at Magistraten igen overtager Driften, ligesom Tilfældet var i Aarene 1865-—73, men Udvalget indstiller samtidig udtrykkelig, at de Midler, som er til Raadig- hed, bevares som et særligt Fond, der stedse maa bære den afdøde Legatstifters Navn og selvfølgelig maa an­ vendes efter den oprindelige Hensigt. Borgmester Jensen indrømmede, at den Udvej, Ud­ valget foreslog, maaske nok var den eneste naturlige. Men Kommunen vil her ikke komme til at overtage en Badeanstalt, der kan benyttes, som den er, eller bringes i tidssvarende Stand paa Stedet, hvor den ligger. Konsul Johan Hansen kunde ikke stemme for Ind­ stillingen. Legater bør ikke, som Bing havde sagt, være n æ s t e n , men a b s o l u t urokkelige. Han kunde bedre tænke sig den Løsning, at man, naar Anstalten ikke kan svare Regning, gjorde Aktiver og Passiver op og henlagde den Formue, der blev tilbage, under Legat­ udvalget, saaledes at man enten — om man vilde —- spiste den op eller gav Renterne til Magistraten at an­ vende til kommunale Badeanstalter. Paa denne Maade vilde man absolut komme Hambros Tanke nærmere. Bing svarede herpaa, at man kan rette sig efter en Legatstifters O r d , og man kan rette sig efter hans