HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

183

Tøjhuset i København.

Ikke langt fra dem findes nogle lignende, men mindre Stykker. De er i 1859 skænkede af Sognemæn- dene i Oldensworth i Sønderjylland og skal i Aaret 1500 være brugte af Ejdersteds Bønder mod Ditmar­ skerne. Ved Muren ud mod Tøjhusgade findes i Øjeblikket den ofte omtalte Sten, hvis Indskrift udsiger, at Ejde- ren er det romerske Riges Grænse (Eidora Romani Ter­ minus Imperij). Den blev den 12. Decbr. 1806 bort­ tagen fra sin gamle Plads over Rendsborgs holstenske Po r t1), da det tyske Rige var ophørt, og henlagt paa Tøjhuset i Rendsborg, hvorfra den er kommen til Kø­ benhavns Tøjhus i Maj 1864. Ved den nævnte Mur findes ogsaa nogle over­ ordentlig store Stenkugler, der maa have været bestemte lil Skytset i den allerældste Tid, inden man endnu for- maaede at støbe Kugler af Jærn. Gennemsnittet af de største er 21—22 Tommer. Der er dog endnu brugt Stenkugler indtil omtrent Midten af det 17. Aarhun- drede, og der lindes derfor ogsaa nogle i Samlingen, liggende længere frem i Rækken ved en Morter, der er fra hin Tid. Lidt længere fremme ses nogle Kanoner og Brud­ stykker af saadanne, af hvilke de fleste er stærkt be­ skadigede af Ild og Vand og derhos meget irrede. De er fiskede op 1886 fra et Vrag, som fandtes i Øresund mellem Dragør og Falsterbo, og hører til Tøjhusets mærkeligste Stykker, idet i det mindste en af dem, som det er oplyst af Oberst Otto Blom, maa antages at være støbt i Lübeck i Tiden mellem 1498 og 1510, da Johan Herze, hvis Vaabenskjold tilligemed Lübecks og Stral­ sunds findes paa en af Kanonerne, var Borgmester i Lübeck. De hører saaledes til de allerældste, virkelige

') Hist. Tidsskr. 7. VI. 96.

Made with