HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

108

Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.

Råd indstævnet1) en Dom af Borgemestre og Råd i København af 1643 4. Decbr., der lød således til Be­ slutning: »Och endog befindes Rasmus Pedersen slagter och Marcus Oelsen først udi uænighed at vere komen formedelst Marcus udi Rasmusses tale indfalt, som hand hafde med en anden mand, saa efterdi dog ei bevisses, Marchus Rasmus noget util­ børligt at hafve tiltalt, før Rasmus skieldte hannem for en hunds- fot; item Rasmus och en kiep fra [en] derhoes staaendes gammel mand hafver taget och dermed til Marchus slaget, saa at hand til side til rendestenene vigte och i saa maade sielf ret aarsag och ophoug til klammerien veret; Rasmus och ei siden saa hart af Marchus hafver veret beængsted eller paa nogen snefver sted ind- trengt, det hand hannom jo ev e l underskedlige gange, badde der hand i begyndelsen støtte Marchus fra sig, at hand var paa fald, och ellers lige saa vel før hand hannem dræbte, som siden hand det giort hafde, hafde kundet undløebet saa vel som sig och udi it af hussene, som der omkring aaben stoed, salveret, om hand ulycken gierne hafde villet undveret, hand och ei af det slags folk er, at det hafde veret hans ære for nær, omb hand hafde undløebet, och ofver alt Marchus hannem icke dend ringeste skade enten paa kleder eller kiød giort hafver, før hand hannem med sin kaarde, som var ulige gever imod en knif, dræbte, hafve de derpaa for retten afsagt, at de sexten mends toug ved magt burde blifve.« I Stævningen hed det, at Rasmus Pedersen straks, efter at Sejlingskarlen Markus Olsen var blevet dræbt 1643 7. Maj, var rom t og undvigt. Der var da i Sagen blevet opkrævet Nævningsmænd, som s. A. 7. Avgust havde svoret ham fredløs. De 16. Mænds Tov blev derpå indstævnet for Borgemestre og Råd til Konfirmation. Med usvækkede Vidner var blevet bevist for disse, at Rasmus bad Markus holde sin Mund og gå fra ham, da han ikke vilde have noget med ham at bestille; end-

l) Uddraget af Stævningen i Rigens Råds Dom tyder dog nær­ mest på, at det har været Rasmus Pedersens Hustru, som i Mandens Fraværelse har udtaget Appelstævningen.