HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

106

Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.

Frdg. 1636 25. Maj § 5, optaget i Reces 1643 2. 1. 6 , kun var blevet forbudt at bilægge Sager om Guds Bespottelse, Hor, Mord eller Trolddom , medens D rab1) ikke var blevet nævnt, er det forklarligt, at Byfogden har ydet sin Medvirkning til Tilvejebringelsen af det ovenfor an ­ førte Forlig mellem Lavrids Kok og Povl Olsen. Dette drejede sig ganske sikkert kun om et uoverlagt Drab under et Klammeri eller et Slagsmål, i det der næppe i denne Henseende kan være Tvivl om Rigtigheden af Lavrids Koks Sagsfremstilling. Rådstuerettens Krav om, at Forligsdokumentet, for at være gyldigt, skulde have været godkendt til Tinge af Kontrahenterne og den dødes Slægtninge, der oven i Købet ikke optræder under Sagen, medens det er Underfogden, som giver Eftermålsmandens Rolle, er sikkert ubefojet, og denne Motivering forkastes jo også af Kongen og Rigens Råd. Når det på den anden Side i Rettertingsdommen hedder, at Forliget er imod Recessen, kan der herved ikke være tænkt på den anførte Bestemmelse i Reces 1643, men kun på Reces 1558 § 21 om, hvorledes der skal forholdes, når Mand­ drab sker. Det forbydes her at fæste Bod, for der lov­ lig er blevet svoret af Nævninger om Drabet, men dette må netop være sket ved den oven anførte Kontrakt, medens Frdg. 1589 30. Jun i, der forelå tryk t som Tillæg til Udgaven af 1590 af Jyske Lov, udtrykkelig indskærper Bestemmelsen i Reces 1558 § 1 og Forbudet mod slige Forligs Indgåelse. Derfor annullerede Kongen og Rigens Råd med Rette Borgemestere og Råds Dom og hjemviste Sagen til ny Behandling for Underretten. Denne n j1' Behandling ha r fundet Sted, men er for­ mentlig halet ud på forskellig Måde, som nu ikke mere

0 Man forstod i Datidens Jurisprudens meget vel at göre For­ skel mellem Mord og Drah, se Osterssön Weylles Glossarium juridi- cum 2. Udg., S. 547 og 561.