HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

95

Sjæleboderne og Lønporten.

Grund. I selve Sjælebodernes Stueetage var der indrettet en Kirke, samt en Sygestue og to Værelser med Plads til 24 Fattige, der laa i Senge med Plads til 4 Personer i hver; kun i Sygestuen var der 1 Seng til hver af de 12 Patienter. For øvrigt var hele Længen optaget af Bo­ liger, saavel paa første Sal som i Kælderen og paa Lof­ tet. Til Opvarmning af denne Stiftelse for gamle, svage Mennesker var der i 1769 kun fem Jærnbilæggere og 2 Jærnvindovne, hvoraf vel de fleste stod i Præstegaarden. »Fattigfolk har aabenbart ikke været forvænte med Varme den Gang«.1) Bygningen fra 1734 var sikkert i alt væsenligt den samme som den, der blev nedrevet i 1910. Medens saaledes Sjæleboderne, hvorefter den sydlige Tværgade fik Navn, var bevaret som Bygning lige til vore Dage, var Forholdet et andet for L ø n p o r te n s Vedkommende. Denne Port med sit i Nutidens Øre saa romantisk klingende Navn er forsvunden i 1650-Aarene samtidig med Nedrivningen af den ældste Østervold, og man kendte end ikke dens Plads med synderlig Nøjagtighed. Løn­ porten nævnes kun sjældent i de bevarede Doku­ menter. Første Gang den omtales er i et Skøde fra 1563, som angaar Laurits Mullies Salg af en Have, lig­ gende paa Rosengaarden, norden næst (o: syd tor) Niels Persens Have og sønden næst (o : nord for) »thenn lille byesens stredde, som løbber tiill Lønportenn«.2) Laurits

1) C. Bruun: København II, 951. G. Norrie: Københavnske Ho­ spitalsforhold; Festskrift til Prof. Jul. Petersen, p. 57. 2) K. D. I, p. 434.

Made with