HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

94

Sjæleboderne og Lønporten.

Anledning til en Strid med dette, og Christian IV paa­ lagde derfor i 1633 Biskoppen og de Højlærde i Fo r­ bindelse med Borgmestre og Raad at forlige begge Parter, »saa alting gaar christelig och rett th ill« .1) Virksomheden i Børnehuset laa Christian IV i høj Grad paa Sinde; Børnene lærte at læse og skrive og undervistes i forskellige Haandværk. Børnene fik, siger Wolf i Encomion regni Danici, deres gode Ophold og Spise, de blev renlig og vel klædt og havde deres egen Badstue. Gæstegaarden synes nærmest at have været et Her­ berg for arbejdsføre Fattige. Disse Stiftelser blev dog ikke længe samlede her, idet Børnehuset i 1651 flyttedes ud ved Peblingesøen og Grunden tilligemed Gæstegaarden blev solgt til David Mohr og Anders Nielsen2); kun Sjæleboderne bevaredes efter deres oprindelige Bestemmelse. I Ildebranden 1728 brændte Sjæleboderne sammen med det omliggende Kvarter, og først i 1734 lykkedes det at faa dem opført paa Ruinerne, denne Gang som en 2-etages Bindingværksbygning med grundmuret Kæl­ der. I Kgl. Biblioteks Exemplar af Geddes Kvarterkort fra 1757 kaldes Grunden »Den Fattiges Celle Boder«; Betydningen af det gamle Navn er øjensynlig ved at glemmes, men Tegnerens naive orthografiske Forsøg ha r maaske ufrivilligt givet en træffende Karakteristik af Boligernes Kvalitet. Deres sædvanlige Navn var nu B r ø n d s t r æ d e s H o s p i t a l , og de tjente som Fattig­ stiftelse, indtil de i 1769 sammen med andre lignende Stiftelser afløstes af A lm in d e lig H o s p ita l. Til Stiftelsen hørte i 1769 en Præstebolig til Mønter­ gade, paa den sydlige Del af det tidligere Børnehus’

J) K. D. V, p. 141. 2) K. D. II, p. 804, 806, K. D. III, p. 368.