HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Koleraen i København 1853. 89 tages at være den sundeste, saa greb dog mange andre Forhold ændrende ind heri. Stærkest led de Dele af Byen, som laa mest umiddelbart udsatte for nordlige Vinde: Nørrebro, Nyboder, St. Annæ Øster Kvarter, til Dels Kristianshavn. Den usædvanlig udholdende Nord­ vestvind i Vinterhalvaaret forud for Epidemien mente man mulig kunde have gjort Befolkningen her mere modtagelig for Sygdommen og denne voldsommere i sit Angreb. Og just i disse Bydele boede mange gamle, svage, fattige Mennesker. Af Byens Kvarterer havde Ny­ boder forholdsvis størst Dødelighed: 70,6 pCt. af de 585 syge. Det største Antal angrebne havde St. Annæ Vester Kvarter: 1764. Naar St. Annæ Øster Kvartér kommer op til 76,5 pCt., er det kun, fordi Hospitalerne dér er medregnede; bortset fra dem var dets Dødelighedspro­ cent 66,5. I det hele og store havde Farsoten holdt sig nord for en Linje dragen fra Nørreport til Nyhavn1). Paa Vesterbro med dens slette Drikkevand og utilfreds­ stillende Vandløb, med dens Slagterier, Svinestier og Garverier, forekom Sygdommen, mærkværdig nok, kun i forholdsvis faa Tilfælde. Af de syge døde i alt 4737 eller 65,62 pCt. Det vil sige 3,65 af hele Byens Befolkning efter Tællingen i 1850. Og da antagelig et ret betydeligt Antal af Køben­ havns Indbyggere har været borte fra Byen, af Forret­ ningshensyn, paa Sommerrejser eller af Frygt for Kole­ raen, bliver Forholdet i Virkeligheden endnu ugunstigere. Mandefaldet var meget større end i de fleste andre Byer, Koleraen havde hjemsøgt — kun Stockholm naaede, samme Aar, ligesom tidligere, til Københavns Højde. 20. Juli meldtes det største Antal døde paa en enkelt Dag: 236. 20 Mennesker var imellem 85 og 95 Aar

*) Th. Bricka: Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853. Kbh. 1855.