HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

616

Smaastykker.

I det hele taget vakte Grønlænderne stor Opsigt. Holberg omtaler dem saaledes flere Steder1); men Rygtet 0111 dem naaede ogsaa uden for Landets Grænser, hvor­ om nedenstaaende Stykke vidner. Et i Amsterdam udkommende Tidsskrift »Biblio­ thèque germanique« indeho ld t2) under Rubrikken »Litte­ rært Nyt« en ganske interessant Korrespondance fra København, som her skal meddeles i Oversættelse. »Vi har her endnu en Mærkværdighed. Det er to saakaldte »Vilde fra Groenland«, eller rettere to Menne­ sker fra et Land, som ligger omtrent 50 Mil fra Davids­ strædet, nær ved hvilket det Bergenske Købmandskom­ pagni i Norge har anlagt en Koloni paa en øde 0 . Det har ogsaa sendt en Præst derop. Disse to Mennesker er langt under Middelstørrelse, firskaarne, tilsyneladende meget føre. De er bredskuldrede, oppustede i Ansigtet og har saa tykke Kinder, at man kunde sige, at Næsen og Øjnene paa en Maade ligger begravede i dem, hvori de ligner Tartarerne fra Kina. Den ene, siger man, er omtrent 32 Aar og gift; han ser bedrøvet ud. Den anden er 20 Aar og sjmes mere fornøjet og opvakt. Han kunde nok have Lyst til at blive her i Landet; men det vil den anden ikke høre tale om; og de, som har bragt dem hertil, vil ogsaa bringe dem tilbage igen, for at de kan aflægge Vidnesbyrd om det, de har set. De er meget brune i Ansigtet og deres Hænder er næsten sorte, skønt deres Klima er overordentligt koldt. Deres Dragt bestaar af et Skind, som na ar dem fra Isse til Fod; men her ser man dem ikke i den Dragt: de følger Landets Mode. Hjemme lever de af Fiskeri og Jagt, og de er meget dygtige til at skyde med Bue; Hoffet har med Beundring set paa deres Færdighed i den Kunst. De har medbragt en af de Baade af Skind, hvori de overordentlig hurtigt sejler paa Floderne. Da deres Sprog ikke staar i nogen Forbindelse med noget af dem, man taler her, ha r jeg kun kunnet stille dem Spørgsmaal gennem deres Førere. Disse forsikrer, at der ikke findes nogen Religion hos dem, ikke engang

x) Dannem. og Norges Beskr. 1729. S. 583 og i Epistel 350. 2) IX. 1725. S. 207.