HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

607

Tivolis første Oprindelse.

[her sigtes til Carstensens offentlige Festarrangementer i Rosenborg Have]. Naar det ikke skulde være den med os ansøgende Mands Hensigt at benytte det attraaede Privilegium paa den lier antydede Maade, da maa vi meget betvivle, at de Begunstigelser, han med Hensyn til samme ansøger om, staar i Forhold til det Tab, han ved Entreprisen udsætter sig for.« Hermed var Loddet kastet. Privilegiet, der udstedtes den 7. April 1842 og lød paa fem Aar fra 1. Juli 1843 at regne, tilfaldt Georg Carstensen. De to andre fik ikke Ret i deres Sortsyn; Carstensens Tivoli slog an, og selv om Aktionærerne i de første Aar led Skuffelser, viste det sig at være et udmærket stabilt Foretagende, selv med de indskrænkede Begunstigelser. Til Indskrænk­ ningerne kom iøvrigt ogsaa d en , at Carstensen ikke uden særskilt Tilladelse maatte give Maskerader og sce­ niske Forestillinger. Skuespildirektionen vaagede over Teatrets Tarv, i Grunden mere end ønskeligt var, og saa vidt det lod sig gøre forbød den alle andre offent­ lig at spille Komedie paa Stadens Grund; man holdt sig stadig til Privilegierne af 1750 og Reskriptet af 25. Juli 1817, der yderligere indskærpede gamle forældede Be­ stemmelser. Imidlertid var det ikke Teatret, som i dette Tilfælde drog Fordel af Forbudet, men derimod Brød­ rene Price, der som bekendt fik forhindret, i hvert Fald for en Tid, at Tivoli opførte Pantomimer. Hvorom alting er, saa var det ingen Ulykke, at Carstensen kom til at grundlægge Anstalten — tvertimod; ban viste sig at have det rette Haandelag. Men han viste sig tillige som en baade driftig og dristig Forret­ ningsmand, der uden smaalige Hensyn snappede Ideen ud af Hænderne paa sine Konkurrenter. Forøvrigt led han siden selv en lignende Medfart; til Trods for sine ubestridelige Fortjenester af Tivoli fik han kun Utak