HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

592

Tømmermester Kaysers Mesterprøve.

sidste dog endnu en Gang fralægger sig alt Ansvar fol­ det passerede. Faa Dage efter, d. 22. Febr. 1845, meddeltes der Kayser Borgerskab »som Tømmermester i Lauget«. Men imidlertid havde denne Sag faaet Virkninger, der rakte ud over det rent personlige Spørgsmaal, om Kayser skulde blive Tømmermester eller ej. Der forløb et Aar, fra han havde indgivet sin første Ansøgning til Kancelliet og indtil han kunde tage fat paa Mesterprøven, og denne Ventetid og de mange Genvordigheder, han mødte, havde selvfølgelig ikke stemt ham blidere over for Lauget. Han benyttede da Ventetiden til at skrive en lille Bog, hvori han opgjorde sit Mellemværende med det Laug, der saa nødig vilde se ham som Medlem, og hvori han særlig gik løs paa den Fordring om en Me­ sterprøve, som var kommen ham selv saa meget paa tværs. Hans Bog udkom anonym t i 1844; den bærer Titlen: Om de nuværende Mesterprøver ved Haand- værkslaugene. Som Motto kunde han sætte en Udtalelse af ingen ringere end A. S. Ørsted: »Det kan ikke nægtes, at Due­ lighed i en Profession eller i det Mindste i en Green af samme kan erhverves af Mangen, som ikke kan gøre det befalede Mesterstykke, eller som i alt Fald afskrækkes eller hindres ved det med sammes Forfærdigelse for­ bundne Ophold, Bekostning og mulige Chicane«. Det var denne Betragtning, som Kayser uddybede og forsvarede med stor Dygtighed og et indgaaende sag­ ligt Kendskab. Han havde let ved at hævde, at Prøven kun beviste Stykmesterens Haandfærdighed paa et meget specielt Omraade, men aldeles ikke godtgjorde hans Dygtighed som Haandværker i det hele, endnu mindre hans Evner som Arbejdsleder. At »gøre Mesterstykke« var en speciel Færdighed, som Svendene ligefrem maatte lære for det samme, og som de rimeligvis aldrig fik Brug