HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

584

Tømmermester Kaysers Mesterprøve.

Men i Løbet af 19. Aarhundrede begyndte Ærbødig­ heden for det nedarvede, ogsaa i Laugsvæsenet, aLvakle, og efterhaanden som de liberale Partier rykkede frem, blev Kampen for Næringsfriheden et af deres vigtigste Programpunkter. Laugenes Eneret blev vel først afskaffet ved Næringsloven af 1857, og de tvungne Mesterprøver opretholdtes til det sidste som Betingelse for at faa Ad­ gang til dem ; men allerede tidligere havde Regeringen dog aabnet forskellige Bagdøre ind til Laugene, uden om de reglementerede Oldermænd og Skuemestre. Da det kongelige Akademi for de skønne Kunster oprettedes i 1814, bestemtes det i Fundatsen, at de ved Akademiet oplærte Artister, som havde vundet den store Guldmedalje, maatte nyde Laugsrettigheder som Mestre uden at gøre Mesterstykke. Og straks efter Oprettelsen af Polyteknisk Læreanstalt i 1829 ansøgte Læreanstaltens Bestyrelse om, at de fra den dimitterede Kandidater i Mekaniken eller den anvendte Naturvidenskab maatte faa Adgang til at drive borgerlig Næring uafhængig af Laugsindretningen. Ansøgningen blev vel ikke bevilget i sit fulde Omfang, men under 1. Sept. 1830 blev der dog givet Læreanstalten Tilsagn om, at dens Kandidater kunde ved Ansøgning til Kancelliet faa Bevilling til at tage Borgerskab paa Næringsbrug uden at underkaste sig de sædvanlige laugsmæssige Prøver. Dog skulde de i hvert enkelt Tilfælde aflægge de Prøver paa Haand- færdighed, som maatte anses fornødne. Med denne Indskrænkning i det ansøgte ha r hverken Læreanstalten eller dens Kandidater været tilfreds, og det ser nærmest ud til, at den af Kancelliet paapegede Omvej slet ikke er bleven benyttet. I hvert Fald vakte det saa stort Røre, da den senere saa bekendte Tømmer­ mester Kayser i 1843 ansøgte om at blive Mester uden at gøre Mesterstykke, at der tydelig nok ikke har været noget Præcedens for, hvorledes et saadant Tilfælde skulde be