HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

573

Bidrag til Københavns Topografi.

over, at det er bleven kastet til uden at have efterladt sig mindste Spor i Dokumenterne; endogsaa de ret ube­ tydelige Render og Grave kunne jo nu lokaliseres. Har det været en Havn, maa man ogsaa undre sig over, at den havde en Kirkegaard mod Vest, og at saavel Grunden øst for, den gamle Østergaard eller Vingaard, som Grun­ dene mod Nord, bag Østergade, have holdt sig forholds­ vis sparsomt bebyggede langt ned i Tiden, og over at der ikke kan paavises tydelige Adgangsveje til Havnen. Har Udgravningen derimod ikke været en Havn, da kan det vel forklares, at Begrænsningen af Udgravningen mod Kirkegaardens indviede Jord har været dannet at en solid Stensætning, medens den modsatte Side har været en Jordskraaning. Men hvorledes gaar det saa med Jernringene? De bevarede Dokumenter give i Grunden en god Forklaring af, hvad der er set. D. 21. Nov. 1512 *) tik Alb. van Gock overdraget en Jord indtil Byens Rende »hos den østre Rist2) paa Nikolaj Kirkegaard«; Jorden var 30 Favne lang og 10 Favne fra Gaden til Stranden. D. 27. Nov. 1600 bestemte Christian IV., at et alminde­ ligt Stræde fra Vingaardsstræde imellem Kongens Urte­ have og Admiralgaarden, ad hvilket Stræde Vandet fra Arilds Tid havde haft sit Løb ud over Bremerholm til Stranden, atter maatte aabnes, og Vandet paany føres denne Vej; Løbet udover Holmen skulde dog overdæk­ kes med en muret Hvælving. Herefter synes altsaa Sten­ sætningen at kunne svare til Rendens Begrænsning mod Nikolaj Kirkegaard; dersom den murede Hvælving virkelig er bleven udført, kan den maaske en Gang findes og bi­ drage til, at Rendens nøjagtige Plads kan fastslaas. x) K. D. II 189. 2) Til den østre Rist svarer vist den »vestre Vandlaage«, som omtales i et Dokument af 29A 1443 (K. Erslev: Repert. dipi. regni Dan. mediæv. III p. 617).