HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

548

Bidrag til Københavns Topografi.

utilhugne Sten, som vare forbundne ved stærk Mørtel. Et Par Steder, hvor de store Sten blev tagne op helt til Bunden, var der røde Murstensbrokker og Mørtel under dem. Jeg saa ingen Steder den egentlige Bund. En lignende Kampestensmur fandtes et Stykke fremad til den anden Side af den tilhugne Mur. Længere henne mod Naboløs laa dog de store Sten uden Bindemiddel, og de laa heller ikke saa dybt. De laa paa løs Fyld. Paa den største Del af den Strækning, hvor Stenene vare forbundne med Mørtel, laa der udenfor Kajmuren ud mod Kanalen Planker, som løb langs med Muren; dog var der paa et enkelt Sted nogle, som laa med Enden ind til Muren. Disse Planker laa vist knapt 1 Alen over Vandstanden. De vare ca. 3 Tommer tykke, og de laa paa Pæle, hvortil de vare fastgjorte med Trænagler, og de vare i Beglen stærkt forraadnede. Der stod nogle Steder svære Pæle, Bjælker, lige udenfor Kajmuren; de ragede op over Muren. Der var ogsaa nogle Steder P lanker paa. Man kunde hist og her se, at der havde været Ild i dette Plankeværk eller Bolværk.« Rosenkjær gaar, som det vil ses, ud fra, at denne Mur oprindelig har været en Kajmur, og maaske kan han have Ret for den Dels Vedkommende, hvor der var anvendt kløvede Sten; Teglstensmurværket af uæltet Ler, som er forankret til Granitmuren, tyder da paa, at man her staar overfor et middelalderligt Anlæg. De øvrige Dele af Muren ere derimod afgjort ikke Kajmure. Rosenkjær siger, at mod Vest ligge Stenene ret højt op paa løs Fyld. De maa være fundne inden­ for Tomten af Valkendorfs Vejerhus og have rimeligvis tilhørt Fundamentet for et Skillemur i dette. Mod Øst siger Rosenkjær selv, at der under Stenene var Mur­ brokker, altsaa Fyld, og at han intet Steds har set den faste Bund. Dette tyder heller ikke paa et Bolværk.

Made with