HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
496
Bidrag' til Københavns Topografi.
Ligesom i den vestlige Del af Grunden var det stærkt sorte, næsten kulfarvede Muldlag fyldt med F l i n t flæ k k e r og Flintaffald. Der fandtes ogsaa enkelte Skivespaltere o. 1. primitive Flintredskaber, der alle af leveredes til Nationalmusæet, som betegner Bopladsen som henhørende til den ældre Stenalder. Flintaffaldets Mængde var størst omkring Hjørnet af Frederiksberg- gade og Nytorv, altsaa paa det Sted, hvor Muldlaget var tykkest. Muldens Overflade var her næsten belagt med Flint. Et enkelt Sted fandtes der Spor af ildskørnede Sten over en svag Fordybning i Leret; de vare rimelig vis Rester af et I l d s t e d , men dette kunde dog ikke konstateres med Bestemthed af Musæumsassistent Sarauw, der paa Nationahnusæets Vegne undersøgte Forholdene. Det var mig særlig paafaldende, at der fandtes et betydeligt Antal Flintflækker i Sandlaget paa en saadan Maade, at de synes at maatte have ligget der, forinden det ovenover liggende Englag er dannet, altsaa medens Sandlaget var Strandbund. Disse Flækker vare let kende tykke Muldlag en Aflejring af Ferskvandskalk med Sneglehuse, be gyndende ved Kote 3,6 lidt øst for Livjægergade og tiltagende i Tykkelse, indtil ca. 30 cm efterhaanden som det oprindelige Terrain faldt mod Øst, ud mod Sundet. Under Kalklaget var der i den østlige Del af Grunden et ca. 8 cm tykt Lag af fedt, sort Dynd, og derunder kom atter Moræneleret. Muldlaget gjorde et engagtigt Indtryk; det var fyldt med talrige Skaller af Helix; der var ingen deciderede Fersk vandssnegle deri. Kalkdannelsen synes efter en Undersøgelse at være af, geologisk set, ung Oprindelse; den er vistnok identisk med den, som Rosenkjær har paavist i Frihavnen, og svarer vel ogsaa til de Rester af Skov- og Mosedannelse, som ere paaviste i Kongedybet. Den er dannet i en Ferskvandssø, hvis Niveau er noget højere end den ovenfor angivne højeste Stand for Stenalderhavet, og som har haft Afløb til dette gennem den Lavning, hvori Søerne nu ligge. Dynd laget under Kalken har været uigennemtrængeligt for Overfladevandet og har derved fremkaldt en Engdannelse, skønt Terrainet har skraanet jævnt mod Kysten. Denne Engdannelse er f. Ex. vist paa Pufendorfs Kort af ca. 1650 og betegnes som »paludes«, o: Moser.
Made with FlippingBook