HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
492
Bidrag til Københavns Topografi.
skaal, nogle Lerskaar og nogle Lædersager, navnlig nogle spidssnudede Sko, fra det samme Niveau som Hustomterne, og alt, hvad der lod sig tidsfæste blandt disse Fund, pegede paa Tiden henimod Aar 1400. Det synes derefter, som om vi her staa overfor Spor af Lybækkernes Ødelæggelser i 1368, og at i alt Fald en Del af det Kvarter, som i Bispens Jordebog af ca. 1377 betegnes som »v illa d e s o la ta « , den ødelagte Bydel, maa søges her. Den ødelagte Bebyggelse syntes ikke at være gammel, tlii der var liden eller ingen Fyld mellem Brandlagene og Engen, og det kan vel derfor antages, at Kvarteret ikke er bleven bebygget førend i det 14de Aarhundredes første Halvdel. Blandt de særlige Fo rho ld , jeg bemærkede ved Undersøgelsen, skal jeg nævne, at St. C lem e n s K irk e s G rav , som Rosenkjær har iagttaget paa Nabogrunden Løngangsstræde Nr. 15 (Matr. Nr. 85), ogsaa sporedes paa denne Grund i Skellinien mod Løngangsstræde Nr. 15, men faa Meter syd for Skellet hørte Renden pludseligt op. Man kunde dog se, at Vandet, som havde strømmet gennem den, havde bortvadsket Muldlaget, der helt manglede i Forlængelsen af den, saaledes at Fylden her hvilede umiddelbart paa Leret. Dette Ophør af Renden viser for det første, at saafremt den har været benyttet som Møllekanal, kan Vandmøllen ikke have ligget længere mod Syd end i Lavendelstræde; Vand- mølletaarnet, som stod fjærnt herfra, nemlig i Vartovs Gaard, synes da ikke at kunne være opkaldt efter en Mølle i St. Clemens Kirkes Grav, men vel snarere efter en Mølle i eller ved selve Taarnet, drevet af Fæstnings gravens Vand. Endvidere tyder den frie Udstrømmen af Rendens Vand ud over Engen paa, at Afløbet til Stranden har været frit og uhindret. Fæstningsvolden fra Vandmølletaarnet ned imod Vandkunsten maa altsaa være yngre end den Tid, da Renden var i Brug. Saa-
Made with FlippingBook