HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

477

Nicolai Kirkes Sangværk.

blive en Zirat for Staden, om der udi Set. Nicolai Kirkes Taarn blev indrettet et godt og komplet Sang­ værk, hvilket og formodentlig har været d e re s Inten­ tion, som fordum har bekostet Taarnet, siden dets Byg­ ning derefter tindes indrettet«. Den havde intet at indvende mod de 20 Aars Frihed, saafremt Supplikanten »skulde kunne præstere og virkelig fuldføre sit gjorte Tilbud«. Ej heller kunde de 4 Rdlr. for en Times Musik paa Sangværket kaldes ubilligt; men det burde være en frivillig Sag, om man vilde have Sangværket til at lyde ved Bryllupper og Begravelser eller e j; og de, som ikke ønskede det, burde ej heller betale noget derfor1). Derimod burde Supplikanten forpligte sig til daglig at lade Sangværket høre uden nogen Betaling, »saaledes og med den Harmoni som brugeligt er paa de Steder, hvor deslige Sangværker findes«. Men først og sidst maatte det ikke koste Byen eller Kirken noget. Alle Forandringer, som maatte behøves ved Taarnet, skulde Supplikanten derfor selv bekoste, »da det ingen­ lunde er Kirkens Lejlighed at kunne kontribuere noget« til Sangværkets Indrettelse. Dernæst tik en bygningskyndig Kommission, be- staaende af Brigader Hausser, Professor Ramus og Stads­ bygmester Banner Mathiesen den Opgave at undersøge, om Taarnet var stærkt nok til at bære Vægten af de 35 Klokker, som Breitendich havde foreslaaet, ja helst endda noget mere; thi Kongen var nu blevet saa inter­ esseret tor Planen, at han ønskede Klokkespillet gjort saa anseligt som muligt. Paa Forespørgsel af Kommis­ sionen oplyste Breitendich, at Klokkerne efter hans op­ rindelige Forslag vilde veje 21 Skippund foruden Klokke­ stol, Regering og deslige. Skulde det efter Hans Maje-

!) Som det vil ses af det følgende, fik Magistraten dog ikke denne rimelige Fordring sat igennem.