HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
449
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
I Midten af det 18. Aarhundrede spilledes paa Orglet foruden til de sædvanlige Gudstjenester .hver Onsdag og Fredag Kl. 4 til 5 fra Paaske til Mikkelsdag og fra Kl. 3 til 4 fra Mikkelsdag til Paaske. Nogle mindre Istandsættelser fandt endnu Sted i den sidste Halvdel af Aarhundredet: 1769 fik Kirken 2 nye Klokker, 1777 foretoges en betydelig Istandsættelse af Orglet, 1791 en Hovedistandsættelse af Taarnet, og som der var værnet om Kirken, efter at Magistraten ved Brev af 18. Novb. 1744 til de daværende Kirkeværger havde beordret, at Magistratens Resolution først skulde indhentes, naar nogen Forandring skulde foretages paa Kirkens Mure, Gesimser, Gibsning eller Zirater, henstod den i det væsentlige uforandret indtil det ulykkelige Aar 1795, da den med en stor Del af det omliggende Kvarter afbrændte uden senere at være bleven genopført. Som Følge af Branden i det Kirken omgivende Strøg nedsattes der i 1796 en Kommission til at indrette og bestyre et Afbetalingsfond for Stadens Gæld i Anledning af Gadernes Udvidelse og det ny indrettede Brandvæsen. Denne Kommission, hvis Formand var Operpræsident Chr. Urne, og hvis Sekretær var den udmærket dygtige og virksomme Kammerraad Feddersen, fik 2. Aug. 1805 Befaling til ogsaa at ordne Forholdene angaaende Ni kolaj Kirke og administrere dennes Formue. Førend den traadte i Virksomhed, var der dog truffet adskillige Bestemmelser om Kirken. Ved Reskript af 21. Decbr. 1804 nedlagdes Nikolaj Sogn, idet der var bestemt, at Kirken ikke skulde genopbygges. Enken Mordhorst liavde vel ved Testamente skænket 4000 Rdlr. til Kirkens Opførelse, men det overlodes Magistraten at disponere over dem saaledes, som den maatte finde det mest stemmende med den Afdødes Villie. Navnlig til Udredelse af Præsternes Lønninger og af Pensioner til disse og Kirkens Betjente paalagdes der
Made with FlippingBook