HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

447

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

3 Præster skulde uddeles til Husleje for husarme og fattige Borgere og Borgerenker, og til samme Brug testa­ menterede Kruuses Pige Dorthe Madsdatter sit Efterladen­ skab, som ved Skiftets Slutning 1793 blev udbragt til 236 Bdlr. 4 # 6 Sk. Endnu efter Kirkens Brand synes der ifølge tidligere Bestemmelser at være tilgaaet den 2 Legater, nemlig Justitsraad Thomsens og Willebrand Carl Cliivers, begge paa 1000 Bdlr., og ved Etatsraad Ole Dalsgaards Testa­ mente (1798?) bestemtes 50 Rdlr. til Kirken, hvoraf Renten skulde betales Graveren paa Assistens Kirkegaard for Vedligeholdelse af hans Gravsted. Forandringerne i Mønt forandrede i Tidens Løb de legerede Kapitaler noget. Det besluttedes saaledes 1688, da Speciedalerne var i høj Kurs og vanskelige at faa, at man ved Beregningen af Kapitaler skulde lade sig nøje med den Opgæld, der blev fastsat ved Forordningen af 17. Jan . 1688. Renten var i det 17. Aarhundrede gennemgaaende 6 %>, senere i Reglen 5 % , stundom ogsaa 4. Hvad Kirkens Bygninger angik, siges det 1728, da Frue Kirkes Menighed efter Branden i liere Aar var henvist til Nikolaj Kirke, at denne var gammel og skrø­ belig. 1730 foretoges en mindre Istandsættelse af Taarnet. Da Jubelfesten 1736 skulde afholdes, erklærede Kongen, at han vilde benytte den derværende for ham bestemte Stol, som den var, da Kirken var gammel og formodent­ lig ikke taalte nogen Forandring. Et Sangværk, der var forfærdiget af Organist Breitendich og bestod af 35 Klok­ ker, blev opsat i Nikolaj Kirke, men flyttedes i 1744 atter derfra til Frue Kirke1). 1737 anlagdes et kunstigt Trykværk i et lille Hus paa Kirkegaardens Grund ved Hvælvingen af Hensyn

’) Se herom efterfølgende Artikkel af Dr. Villads Christensen.