HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

443

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

1686 ejede Kirken Sognepræstens Residens, hvori der var en Skole; Kapellanens Residens, hvori der ogsaa var en Skole; Organistens og Klokkerens Residenser; den før omtalte Rolig for Præsteenker i Admiralgade; 3 Huse ved Hjørnet af Vingaardstræde og Ulkegade; 8 i Vingaardstræde; 4 i Ulkegade1). Derhos svaredes der Jordskyld af en Mængde (ca. 48) Huse rundt om i Kø­ benhavn. I Obligationer, Testamenter og Gavebreve ejede Kir­ ken da 16670 Rdlr. 1 $ 6 Sk. Den havde i Jordskyld en aarlig Indtægt af 112 Rdlr. 3 $ 10 Sk., som dog synes at have tilkommet Sognepræsten, og i Husleje 504 Rdlr. I det 17. Aarhundrede, ogsaa i det følgende, spillede Stolestadernes Indretning og Renyttelse en stor Rolle og gav Anledning til megen Rangstrid. De kendtes ikke i den katolske Tid og var først indrettede efter Reforma­ tionen. Ved Forordning af 17. April 1578 var det blevet bestemt, at Mænd og Kvinder ikke maatte sidde sam­ men i Nikolaj Kirke, ligesom det 1577 var blevet be­ stemt for Vor Frue Kirke, og 1583 havde Valkendorf befalet, at Mændene skulde sidde paa højre Side, Kvin­ derne paa venstre. I Midtergangene fandtes da de lange Mandsstole og overfor disse de lange Kvindestole, i den søndre Gang fra Koret ned til Daaben de korte Mands­ stole og i den nordre Gang de korte Kvindestole til­ svarende, alle med enkelte lukkede Stole; endvidere Pulpiturerne, der ogsaa havde enkelte lukkede Stole, og blandt hvilke der fandtes et adeligt Pulpitur over for Prædikestolen; forskellige Steder Klappesæder og midt paa Gulvet Rænke. De korte Stole havde 4 til 6, stun­ til Vor Frue fattige Skole; men Kapitalen skulde forvaltes af Nikolaj Kirkeværger. ') Præsteenkernes Hus i Kongensgade nævnes ikke som Kirkens Ejendom førend i 1688. 29*