HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

437

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

Forhold, der indtraadte med Reformationen, da Kirken mistede baade Jordegods, Sølv og andre Prydelser, med­ førte ugunstige Tider for Kirken, og det siges 1540, at Kirken da havde mistet alle de Sten, over 200000, som var købte til Taarnet, derhos 200 Læster Kalk og alle de Penge, der var samlede til Bygning af det. I Oktober 1560 ramtes Kirken af Lynet, som søn- derslog Hvælvingen og ødelagde Højalteret samt en af Povl Fechtel skænket Altertavle. Omtrent paa den Tid forefaldt ogsaa den af Wolff i hans Encomion berettede Tildragelse, at en gammel Kvinde, der blev viet til sin syvende Mand, ved Trolddomskunster Søndagen efter Vielsen fremkaldte en Panik i Kirken, for hvilken hun blev dømt til at brændes. Man havde imidlertid ikke opgivet at faa et stort Taarn bygget. 1582 befalede Kristoffer Valkendorf Kirke­ værgerne at begynde paa Bygningen af Taarnet, og 1586 opfordredes Adelen i Nikolaj Sogn til at yde Bidrag til Opførelsen. Taarnet blev da færdigt, omtrent i den Skik­ kelse, det endnu har, 1591, som Aarstallet, der er an ­ bragt paa det, angiver. Det manglede endnu Spir; et saadan t fik det dog snart derefter, skønt Bygningen af Taarnet havde bragt Kirken i en Gæld, der ikke kunde betales af dens Indtægter. Der udstedtes da en Fo r­ ordning om Betaling for Stolestader, der skildres som brøstfældige. 1630 bestemtes, at der skulde betales for Stolestaderne, og Breide Rantzau til Rantzausholm gav 1000 Rdlr. til Bygning af Spiret. Det rejstes i den Skik­ kelse, hvori det ses i Wicks Prospekt af København 1611J), og stod saaledes indtil Janu a r 1627 (28?), da det blæste ned og slog Kirkens Hvælvinger itu. Først længe efter blev det atter opsat, og Taarnet synes indtil videre at have henstaaet med en Art spids Hat.

*) Gengivet i Bruun 1. c. I, 454.