HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

413

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

I Christian III’s og Frederik II’s Tid foregik Be­ gravelserne som oftest Kl. 1 Eftmd.; men i Løbet at det 17. Aarhundrede genoplivedes den ældre Skik at fore­ tage Begravelserne om Aftenen, og især henimod Slut­ ningen af det 18. Aarhundrede skete dette ofte. Det var vel ikke umiddelbart tilladt, idet der ved Forordningen af 7. Novb. 1682 fastsattes, at Begravelserne skulde fore­ tages mellem Kl. 12 og 31/2 Eftm., men der ansøgtes ofte derom1), uagtet det ved Forordning bestemtes, at der i saa Fald skulde ydes en særlig Afgift. Disse Be­ gravelser var for saa vidt mindre højtidelige, som der ved dem ikke ringedes med Kirkeklokkerne. Af og til skete Begravelserne ogsaa om Morgenen, endog saa tidlig som Klokken 5, men da i Reglen i Stilhed. Det var i Tidens Løb ikke faa navnkundige eller højt ansete Personer, der begravedes i Nikolaj Kirke eller paa dens Kirkegaard, og hvis Lig for en stor Del nu ligger under Pladsen omkring Slagterboderne og un­ der disse. De fleste fornemme Folk begravedes vel fra Frue Kirke, en ikke ringe Mængde dog ogsaa i eller ved Nikolaj, til Dels fordi deres Bolig laa i denne Kir­ kes Sogn; stundom har vel ogsaa Slægtskabsforhold været bestemmende. Af de Epitafier og lignende Min­ desmærker, som fandtes i Kirken 1668, haves en Be­ skrivelse i Resens i hint Aar udgivne Inscriptiones haf- nienses; men for den os nærmere liggende Tid haves ingen tilsvarende, idet Mindesmærkerne underlig nok ikke lindes omhandlede i Pontoppidans Marmora danica. I Thuras Hafnia hodierna opregnes (S. 257) de adelige Familier, der har haft Gravsted i Kirken, men de en­ kelte til disse Familier hørende Personer omtales ikke. En stor Mængde af de jordede lindes nævnt i Personal- historisk Tidsskrift (1, I, 192—223), men de henhører

J) Jvf. Kbhs. Dipi. VIII, 77.