HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
378
Nytaarsrevolten 1860.
lene var virkelig store og tydelige, støbte af Metal og lette at læse. Her havde Pryglene fra Nytaarsaften en delig en Gang affødt et godt Resultat, — og andre og større skulde snart følge efter. Thi der blev nu for Alvor taget fat paa den Omordning af det københavnske Politi, som saa længe havde staaet paa Dagsordenen, og ved Loven a f 11. Febr. 1863 sank det gamle System fra Frederik VI.s og Kierulffs Tid i sin Grav. Politistokken blev afskaffet, og vort nye Politi blev organiseret og bevæbnet efter engelsk Mønster. Den 74aarige Bræstrup fik sin Afsked, og fra Helsingør hen tedes den nye Tids Mand, Politidirektør Crone, der med lykkelig Haand førte den nye Lov ud i Livet og orga niserede Københavns Politi i det væsentlige saaledes som vi kender det endnu. — Det er vel gaaet Læserne af denne Artikkel paa samme Maade som det gik hele Offentligheden i Køben havn i 1860: at de under alle disse Optrin mellem Publikum og Politiet ganske ha r glemt det, som var Sagens Begyndelse: Ministerskiftet i December 1859, Rotwitt og Bondevennerne. Nytaarsrevolten, der oprin delig var begyndt i et helt andet Øjemed, forvandlede sig jo ret hurtigt til et Mellemværende mellem Folk paa Gaden og Politiet; paa dette Punk t blev den staaende, og netop derved fik den varig Betydning. Det var først disse Atteners Slagsmaal, der gjorde en Ende paa Politi stokkens Herredømme, ja paa Absolutismens hele Politi regimente i København, medens de derimod blev uden Betydning for Frederik VII.s Forhold til Berling og Grev inde Danner. Alligevel spørger maaske en og an d en : hvorledes gik det saa med Rotwitt og Venstreministeriet? Ak ja, det er snart fortalt. Efter to Maaneders stormfuld Mi nistertid døde pludselig Ministeriets Chef og bærende
Made with FlippingBook