HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

373

Nytaarsrevolten 1860.

her. Moder svarede, at vi boede her, og at Pigen netop var paa Trappen for at lukke os op, men Politibetjentene raabte, at det var Snak, vi skulde straks følge med paa »Kammeret«. Uagtet Moder og vi alle protesterede, maatte vi virkelig gaa med, og jeg var nærved at synke i Jorden, da jeg saa de Folk, m ed hvilke jeg og vi alle maatte sidde paa Bænk sammen h e le N a t t e n i n d t i l om M o r g e n e n . Det var rigtignok aldrig faldet m ig ind, at jeg kunde komm e i et saadant Selskab. Dog var flere andre pæne F olk i samm e ulykkelige Stilling, blandt andre en Grosserer, som fulgte to Damer hjem , og tilligem ed dem maatte gøre os Selskab. Om Morgenen tidlig blev vi for­ hørte tilligem ed alle de øvrige, maatte sige vort Navn, Alder, S tilling osv. til en Mand, som førte det ind i en Protokol, og fdi derpaa Lov at gaa, og jeg forsikrer Dem , at jeg var meget glad over ikke straks at b live sluttet ind i Spindehuset, thi jeg frygtede næ sten for, at man havde noget Saadant til Hensigt. — Da jeg er fremm ed her i Byen og blot ophold er m ig her for en Tid med min Moder, ved jeg naturligvis ikke, om det er alm indeligt, at K jøbenhavns P oliti behandler Damer paa denne Maade; i vor H jemstavn Christiania var det umuligt, men vi staa vel sagtens der noget højere i Kultur, i det Mindste har jeg altid hørt det hjemm e, og jeg maa nu vel tro det. I W ien og Paris have vi ogsaa været, men det vil jeg nu ikke tale om , th i jeg tror, at der blev Oprør, om man saaledes trak Damer paa Politikam ret. Jeg kan vel ogsaa nok tænke, at Saadant er sket im od D eres Y illie, men det er alligevel sket, og det kan ske oftere i d isse Dage, da der hvert Øjeblik sker Opløb, og den U skyldige, som gaar hjem , ikke altid kan undgaa at komm e i Trængslen. Min Anmodning til Dem er derfor, at P o liti­ betjentene og Vægterne maa blive underrettede om, at Damer bør være fritagne for at anholdes paa denne Maade, da de naturligvis ikke have noget med Opløbet at bestille. Man skulde tro, at Sligt faldt af sig selv, men da de danske P o liti­ betjente ikke ere vittige nok til at begribe det, haaber jeg, at De vil underrette dem derom , isæ r da vi ikke kunne komm e hjem før Foraaret, og jeg slet ikke ved, hvad der kunde hænde mig, naar jeg en anden Gang blev slæbt paa Kammeret; for Gjentagelsen kunde jeg maaske virkelig komm e i Spinde­ huset. T ilgiv m in D ristighed og vær overbæ rende im od Damer; De kan tro, at De staar Dem bedst derved. I Haab herom for­ b liver jeg D eres T jenerinde. K jøbenhavn d. 12. Jan. 1860.