HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

354

Nytaarsrevolten 1860.

af Stokken havde gjort Politiet forhadt og vilde vedblive at gøre det; thi det opnaaede paa den Maade kun at prygle dem, der intet havde gjort, medens de skyldige løb deres Vej. Grosserer Melchior betegnede Stokken som det mest drillende Vaaben, der, een Gang anvendt over for en Folkehob, gjorde mere Skade i den offent­ lige Mening, end Politiet kunde forvinde i flere Aar. Dahlerup og Papirhandler Bing stillede derfor Forslag om, at Politiet ingensinde maatte benytte Stok, og dette Forslag blev enstemmig vedtaget. Kun Konferensraad Ussing, der havde taget Politistokken i Forsvar som »et naturligt Værge over for Folkehobe og Gadedrenge«, und ­ lod at stemme. Der kom dog ikke dengang noget Re­ sultat ud af Forhandlingerne; thi hele Planen blev op­ givet, væsentlig paa Grund af de store Bekostninger ved den. Nu gjorde Begivenhederne Nytaarsaften atter dette Spørgsmaal aktuelt, og det er et Vidnesbyrd om den stærke og almindelige Indignation, som Politiets Op­ træden havde vakt, at Borgerrepræsentationen straks satte sig i Bevægelse. Den 5. Jan . tilstillede Borger­ repræsentant, Skoleinspektør Brix Forsamlingens Fo r­ mand en Skrivelse, hvori han androg paa, at der maatte blive anstillet en nøjagtig Undersøgelse af Politiets og Vægternes Adfærd under Gadeoptøjerne Nytaarsnat. Men inden denne Skrivelse kom til Behandling i Borgerrepræ­ sentationen, havde Pøbelen forsøgt paa egen Haand at afgøre sit Mellemværende med Politiet. Paa Ugedagen efter Nytaarsspektaklerne, Lørdag Aften d. 7. Jan ., forsamlede Urostifterne sig igen. Efter først at have sat Humøret op ved en Pibekoncert uden for Blixen Fineckes Vinduer i Amaliegade, drog Hoben ned mod Kristiansborg Slot. Her var imidlertid alle Adgange spærrede, og det første Anfald over Holmens Bro blev vist eftertrykkelig tilbage. Hoben drog da

Made with