HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

349

Nytaarsrevolten 1860.

derimod senere fik Lejlighed til at gøre Bekendtskab med dem paa Københavns Gader. At ej heller Hoffet følte sig helt trygt ved at skulle trodse den gærende Folkestemning, tør nok sluttes deraf, at Kammerherre Berling paa Aarets næstsidste Dag fra- traadte sin Hofstilling og rejste til Udlandet. Det var denne Indrømmelse, som Kongen ikke havde villet gøre en Maaned tidligere, da den blev forlangt af Ministeriet. Nu kom den for sent og fik ingen Betydning. I de anonyme Breve, hvis Ophavsmænd aldrig er bleven afslørede, var der stadig hentydet til, at det skulde gaa løs Nytaarsaften. Da Aftenen kom, viste det sig imidlertid, at der ikke var nogen alvorlig Mening med det hele. Der var ingen Plan, ingen Anfører. En Folkehob maatte lave Revolutionen paa egen Haand uden at vide, hvad den egentlig vilde; og Resultatet blev derfor kun, at den kom til at lægge Ryg til de Stokkeprygl, som Politiet uddelte af et godt Hjerte. Nytaarsnat var der som sædvanlig mange Mennesker paa Gaden, da Folk i en tildels løftet Stemning vendte hjem efter at have hilst paa det nye Aar paa Kaféer eller i Selskaber. Det var derfor ikke vanskeligt at faa en Hob samlet. En anselig Mængde stod allerede uden for Kasernen i Kronprinsessegade, hvor det var Skik, at der Nytaarsnat Kl. 12 blev slaaet Appel med klingende Spil. Da Appellen var forbi, væltede Folkehoben ind gennem de nærmeste Gader, forstærkedes ved et Opløb, der havde samlet sig i Borgergade i Anledning af en Konflikt mellem Gadedrengene og Politiet, og samledes endelig i en hujende og raabende Sværm paa Kongens Nytorv. Her er da Bevægelsens kritiske Punk t; det var først herfra, der begyndte at komme nogen bevidst Hen­ sigt ind i Optøjerne. »Paa given Foranledning«, som »Flyveposten« udtrykker det, besluttede Folkeskaren at drage ned mod Kristiansborg Slot, hvor Kongen og Grev-