HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

332

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

huset ikke mere dependerede af Magistraten (se saaledes Kpb. 21. Marts 1773). Og samme Besked fik Søren Palle, der havde forestaaet Sangen i Kirken, og Barber Muxolls Enke for sin Sygeopvartning (se Noten S. 316). Til sidst blev det uudholdeligt for Monrad. Den 7. Juni 1773 krævede han sin Gage for det forløbne Aar, »for at jeg ikke. skal komme i ringere Omstændigheder, end jeg allerede desformedelst er«, og da det heller ikke hjalp, kom han igen 15. Juli med den Bemærkning, at han nu maatte henvende sig til Kongen, hvis han ikke fik sine Penge. Men Magistraten var lige stejl; den vilde netop fremtvinge en kgl. Resolution. Monrad sendte saa sin Ansøgning til Kongen, og da Magistraten fik denne til Erklæring, svarede den 11. Aug. (Kpb.): »Det er bil­ ligt, at Præsten faar sin Løn, men det er lige saa ubil­ ligt, at Stadens Kasse skal betale Hof- og Stadsrettens undergivne Betjente. Magistraten er helt betaget noget med Arresthuset at bestille, saa at ingen Arrestanter op­ tages der, om og de ikke kan rummes i Raadhusets Arrester. Hof- og Stadsretten oppebærer nu de fleste af de Indtægter, Staden før havde, og da den nu dirigerer Arresthuset, er den vel ogsaa den rette til at betale Præst, Degn og Arrestforvarer«. Endelig kom den kgl. Resolution 4 Nov., der gjorde opmærksom paa, at det Ræsonnement, at Arresthuset var Magistraten uvedkom­ mende, ikke galdt, da det stadig tilhørte Staden, og fast­ slog, at dens Kasse derfor fremdeles har at lønne Præst og Degn og bekoste de nødvendige Reparationer1). Saa bekom Monrad sine Penge, og Madame Muxoll, som straks meldte sig, da hun fik dette at vide, blev ogsaa honoreret2). *) Om denne Sag se Kollegialhreve 1773 B Nr. 9 og 108. 2) Madame Muxoll, der lod Tjenesten besørge ved sin Søn J. C. Muxoll, beholdt den til sin Død i Marts 1780, da den gik over til Amtskirurg Chr. Caspar Siemsen, som tillige skulde betjene Raad-