HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

27

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

inventere; thi de var ikke bunden til noget vist i saa Maade at gøre, men hver stod fri for at gøre det bedste, han kunde, sig til Fordel imod Fjenden.« — Den 11. August, da Forstæderne var brændte, og Svenskernes Hovedstyrke var ankommen foran Byen, blev Portene lukkede. Portfløjene blev afstivede med store Brokar fyldte med Sten, og senere udfyldtes hele Portrummet med Jord og Gødning. Kun en smal Gang blev ladt aaben hen til den lille Laage i Porten, som benyttedes ved de hyppige Udfald. Klokkeringning og Orgelspil i Kirkerne hørte op, — Klokkerne lød nu kun som Signal til at kalde Borgerne til Volden. Næste Dag, d. 12. August, løsnedes det første Kanon­ skud fra Fæstningen. Den langvarige Indespærring var begyndt. Øvrigheden foranstaltede Undersøgelse over hele Byen efter hvad Proviant der fandtes til at gaa en Be­ lejring i Møde med. Resultatet var ikke opmuntrende og blev derfor holdt hemmeligt. Til en Begyndelse saa det ud, som om der knap var Levnedsmidler til 14 Dage, og skønt det senere viste sig, at det ikke var slet saa galt, var det dog kun ved den yderste Sparsomme­ lighed, at Byen holdt ud i de 12 Uger, der forløb, ind­ til den hollandske Flaade bragte Tilførsel af Proviant. Flaaderne fra Island og Norge med Hovedstadens Vinter­ forsyning af Kød, Fisk og Brænde var endnu ikke kom ne ; og efterlraanden som de indtraf, faldt de i Svenskernes Hænder. Ligeledes blev hele den rige Af­ grøde, der bugnede paa Markerne omkring København, Fjendens Bytte. Medens Svenskens Heste aad sig fede i Bondens Havre, maatte man inde i Fæstningen nøjes med at afslaa det Græs, der voksede paa den ud­ vendige Side af Voldene, for at bruge det til Foder for Byens Heste. Det blev aldeles forbudt at brænde Brændevin, da den Rug, som vilde medgaa hertil, »be-