HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

328

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

Straks efter blev Schrøder fast ansat, og 1. Maj fik han sin Instruks1). Han havde lige fra Begyndelsen vist sig meget ivrig og gjort alt for at insinuere sig hos sin høje Øvrighed. Anvisningen paa Trænøglen var ikke daarlig. Da en Gældsarrestant Carl Wentzels Hustru var gaaet fra For­ standen derinde i Juni 1770, spurgte han, om det var en Arrestant tilladt at have sin Hustru hos sig i Arresten, og samtidig spurgte han, om en arresteret Jøde maatte holde Forsamling derinde med 10—12 andre Jøder, saa at de med deres Skrigen og Raaben foraarsagede Opløb udenfor (om Jødernes Gudstjeneste derinde se S. 288). Til begge Dele svarede Magistraten nej. Et tydeligt Vink om, at Magistraten stod sig bedst ved at ansætte ham, gav han i Dec. 1770 ved at meddele, at da en af Gældsarrestanterne havde foræret en Lysekrone til Kir­ ken, lovede han selv at fournere den med Lys, saa længe han var Arrestforvarer2), thi den Post havde Ma­ gistraten aldrig villet vide noget af og stadig ligget i Kiv om med Præsterne, naturligvis især med Rothenborg3). I øvrigt er der saa at sige intet at fortælle om Livet derinde under Schrøder, da han allerede døde i Maj 0 Af nyt i denne Instruks anføres, foruden hvad der S. 317 er sagt om Delinkventstuen, at han skal passe paa, at der ikke kastes Vand eller Skarn ud paa Gaden paa Folk, hvad der altsaa lader til at have været en yndet Adspredelse. 2) »I U llitz’ Tid er hl. a. skænket en Lysekrone for Kirken og en Lysekrone for Prædikestolen, Lys hertil har Arrestforvarer Schrø­ der lovet at give, saalænge han bliver her ved Tjenesten, men Lys til Alteret med Plader og Hatte paa har Schrøder givet, da lian af Magistraten virkelig blev med Instruks beskikket« (Annotations!).). 3) Karakteristisk for denne Sag er Magistratens Svar 31. Jan. 1776 paa Arresthuspræsten Monrads Forlangende om Lys: Stadens Kasse kan saa meget mindre bebyrdes med at bekoste Lys, som den ikke engang bekoster Alterlys til nogen af Stadens Sognekirker, der ikke bar andre Lys end, hvad der af en eller anden af Menigheden bliver foræret (Kpb.).