HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

318

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

nogle Dage efter denne Klages Indgivelse kunde Løbeck komme med en, der sagde Sparto til Præstens. Tirsdagen den 18. Marts 1766, da der var paabudt S ø r g e g u d s t j e n e s t e i alle Landets Kirker i Anledning af F r e d e r i k V.s L i g fæ r d , var Arrestanterne med Lø­ beck og nogle Folk fra Byen forsamlede i Kirken. Da Præsten endnu ikke var kommen, holdt Degnen Qvist- gaard Indledningsbønnen, hvorpaa man sang to Salmer. Da Præsten stadig lod vente paa sig, tog man atter fat paa Salmesangen, og først da man var i Færd med den fjerde Salme, kom Rothenborg ganske drukken, som Løbeck siger. Han vaklede op ad Kirkegulvet, maatte holde sig ved Alterskranken, faldt paa Trappen op til Prædikestolen og afleverede, efter at have indtaget en højst besynderlig Stilling1), en Vrøvletale, hvori der ikke var Mening skabt, og som vakte en stor, om end be­ hersket Munterhed hos Tilhørerne; til Slutning faldt han baglæns ned af Prædikestolen, hvorpaa han indlod sig i Skænderi med flere, deriblandt en Student Asmund Berg, der vilde hjælpe ham op, og forlod Kirken for ikke mere at vise sig. Menigheden sang da atter Sal­ mer, og Degnen sluttede Gudstjenesten med en Bøn. Skandalen vakte stor Opsigt i Byen, og Talen blev relse dertil i Ruinen af det afbrændte Arresthus (Kpb. 19. Sept.); da Ruinen nedbrødes i de første Aar af 19. Aarh. for at give Plads for det nye Raad- og Domhus samt Arresthus, opførtes i 1806 det be­ kendte Druknehus ved Langebro (se dette Tidsskr. 1 S. 85—86). Endnu skal dog omtales, at Magistraten efter Forslag fra Kancelliet i 1791 gav Kæmneren Ordre til at efterse, om der til saadanne Ligs Optagelse kunde opføres Fjælehytter paa to udpegede Steder, ved Nyhavn (eller paa Pladsen mellem Havnegade og Kvæsthuset) og ved Blaataarn (Kpb. 18. Maj); men disse Skure blev vistnok aldrig opførte. *) »Han vendte R mod Væggen og laa med den højre Arm ud over Prædikestolen«, som et Vidne under Sagen udtrykte sig; Generalfiskalen sagde mere net, at »Underdelen af Ryggen var sat mod Væggen«. Løbecks Tjenestepige vidnede dog, at »han altid plejer at ligge sig ud over Prædikestolen«.