HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier

2 5

og forsvare. Saaledes kendte enhver forud sin Post og vidste, hvad han havde Ansvaret for. Glæden over Arbejdsiveren og Værkets Fremgang lyser endnu paa denne Dag ud af Vartovspræstens Beskrivelse, og ikke noksom kan han undre sig over den Enighed og faste Beslutning, der raadede i Byen i Modsætning til Svenskernes Tøven og Raadløshed: Man mindes ofte Skildringerne af den løftede Stemning i Hovedstaden i Martsdagene 1848, naar man læser den naive gamle Præsts Beretning. »Da sendte Gud ret en eneste Aand ud over vor Konge, over Raadet, over Høvdinger og Herrer, Gejst­ lige og verdslige, Borgere og Gemene, Studenter og Haand værks Burs, ja end de fattige Folk, som uden Portene havde mistet al deres Formue, glædede sig ved, de kunde holde Fjenden ude. — Ingen fandtes den anden for god eller for vis, ingen af særdeles Indbild­ ning egensindig, ingen søgte egen Ære og Berømmelse, — den ene vilde være snarer færdig end den anden. — Fornemme Borgere gik selv ud til de afbrændte Huse uden Porten og der fra paa deres Rygge og Aksler indbar til Palisader, Stormpæle og Brystværn, selv grove, selv skuffede ved Dag og Nat. Ja end Generals Per­ soner, som da var her udi Byen, selv tog i med Haanden, selv arbejdede og hjalp til, at inden 14 Dage havde de saa forbygget og beskanset sig, at de turde trodse imod Fjenden.« Men især genspeiler hans Fortælling Borgernes Glæde over den Tillid, der vistes dem ved at hver enkelt af dem fik sit Stykke af Volden betroet. Hør igen, hvor­ ledes Hiøring beskriver Arbejdet: »Der hver havde faaet sin Post, saa begyndte de, som havde kloge Hoveder og havde set noget tilforn, at se og tænke sig om ; de saa, her laa en mægtig