HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

301

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

satle ham navnlig i Bersærkergang. En Aften henved Midnat i Begyndelsen af Juli slog han Døren til Løhecks Stue ind med en Økse og vilde have gjort det samme ved Gadedøren, hvis ikke Løbeck havde føjet ham og aabnet den, for at han kunde faa Bud sendt i Byen. Det hjalp. Magistraten gav ham virkelig efter dette nogle Nøgler til de paa Trappen værende Døre og til Gaarden. Men saa forlangte Løbeck at faa Assistance af nogle Vægtere om Natten »for at kunne observere Præsien, thi deraf kunde ilyde slemme Forhold med Arrestanterne«. Disse to Vægtere, der i alt Fald var der i 9 Nætter, gjorde Rothenborg aldeles rasende. Han kla­ gede over, at Løbeck havde givet dem drukne, saa at de sammen med Karlen havde overfaldet ham og fra­ taget ham den Økse, »som han havde at banke med paa Dørene« (han havde jo rigtignok banket lidt vel haardt, som vi har set), og havde nær slaaet ham ihjel, fordi han vilde se, hvem der sad i Løbeck s Stue og drak. Magistraten henvendte sig til Biskop Hersleb, efter at der var holdt Politiforhør, og bad, om den urolige Præst maatte blive tæmmet (Kpb. 30. Juli), og til Kon­ gen, til hvem han atter havde sendt Supplikker (24. og 31. Juli); Rothenborg vakte »stadig ved sin Urolighed Forargelse baade i Arresthuset og in publico«; han kunde ikke forlange Nøgler til alle Kamrene, da han vel ikke kunde have Lov til at gaa ind til Arrestanterne og til Løbecks om Natten, osv.; de Heste af hans Beskyld­ ninger var »løgnagtige Æreskænderier« (Kpb. 5. Sept.). Forholdet til Apoteker Egholm fremkaldte ny Strid. Han og Præsten havde i lang Tid været saa fine Ven­ ner, at han med Magistratens Tilladelse formedelst Svag­ hed havde boet i et af Præstens Værelser, hvorfor han havde givet 2 Mk. ugentlig, skønt Løbeck fik Varetægts- penge for ham. Men nu havde Rothenborg begyndt at vise Malice mod ham som mod de øvrige Arrestanter, K øbehhavk s K0M2nj Ki 3 12 !. 7.0TSKSli LÆSESALEM CHRIS XIA1ISH AYH