HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

298

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

skyllede hende mod Manden og stod paa hendes Rel ved Delingen af Fælleshoet: da de saaledes skændtes om, hvem der skulde have Stueuret, overfaldt Rothen- borg Bygom og rev hans Vest itu, og Bygom maatte hede Magistraten 0111 at »forbyde den ubarmhjertige Præst at befatte sig med hans Ting« (Juli 1751, Rpr.). Han stod ogsaa senere paa hendes Side og rakte hende en hjælpende Haand, som da han i Juli 1755 gik i Kaution for hende, da der var gjort Arrest i hendes Bo (Rpr.). Til Gengæld havde hun hjulpet ham med at fjerne de omtalte Jærnstænger i hans Vinduer, hvorved hun var kommen til Skade at slaa noget af Muren ud, saa at hun mistede 15 Rd. af sin Pension til at reparere Skaden med (Rpr. 18. Aug. 1751). Men Sagen var, at der bestod et endogsaa meget intimt Forhold mellem dem. Allerede nu fremkommer der temmelig nærgaaende Antydninger i den Retning, som da hun i Aug. 1751 (Rpr.) klagede over Barmeyer, der havde lukket hende inde, da hun var kommet ind i Arresthuset for at rulle noget Tøj for Manden, »som kom hende ligesaa underligt for som Barmeyers Opførsel mod hendes Pige, til hvem han bl. a. havde sagt, at Præsten havde været hos hende Natten mellem Lørdag og Søndag«. Og vi skal senere se, hvorledes disse Antydninger gaar over til bestemte Beskyldninger. trukket ham ud af hans Kammer og sat ham tillige med en anden Arrestant, Lund, i Kælderen, fordi de var gaaet imellem ved et Skæn­ deri mellem Arrestanten Hans Truelsen (som kaldes Præstens Kirke- Bygmester) og en besøgende. Medens den sidste Klage er stilet til Magistraten, er den første rettet til en Raadmand, fordi Meyer, som han siger, ikke direkte turde henvende sig til Mag. af Frygt for, at Rothenborg da af Hævn skulde lade ham krepere uden Mad og Drikke. Madam Bygom klagede ogsaa over, at de to Arrestanter hele Natten skraalede og sang saaledes i Kælderen, at Forbigaaende stod stille.