HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

23

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

V. Dahlberg og Haiiser havde ganske Ret, naar de fremstillede Københavns Forsvarsværker som saa slette og svage, at de maatte kunne tages i en Haandevending. Hør, hvorledes Anders Hiøring beskriver os dem i sin »Lejrkrans« : »Her var paa den ene Side af Byen nogle nylig begyndte og uforfærdigede Volde og Grave, mangesteds tørre og mestendel ikke Vand udi dennem over en Mands Knæ, mangensteds ingen Brystværk, og hvor der var Brystværk, var de ikke saa høje, som de skulde værge for Benene, ingen Batterier, ikke en Stormpæl og ej heller Palisader, saa dersom Gud ikke synderlig havde holdt Svensken tilbage og hindret lian- nem hans Løb, Forsæt og Fart, maatte han ved den ene Side af Byen med alt sit Rytteri over Volde og Graver ridet, og paa den anden Side med Soldater og Fodfolk lettelig have bestormet og opstiget den første Nat eller Dag, de ankom, og ikke troligt nogen skulde knystet mod hannem , om han saaledes vilde faret fort i en Hast og ikke for længe raadført og bespurgt sig.« Og Byens Forsvarere selv satte heller ikke synder­ lig Lid til disse Volde. De var forberedt paa, at det »Pust«, de havde lovet at tage med Svensken, vilde forme sig som en Gadekamp, hvis han stormede straks. Derfor blev alle Gader spærrede med Jernkæder, og bag dem opstilledes Vogne fyldte med Sten og Gødning, — det var Forberedelser til en Barrikadekamp. Og det var aftalt, at naar Stillingerne ikke længer kunde holdes, skulde Borgerne søge at trække sig tilbage til Rosenborg Slot, den runde Kirke og Kastellet for derfra at føre den sidste Kamp. Men det første »Pust« skulde dog tages ude paa Voldene, og da Kanonerne endnu stod paa Tøjhuset, maatte man her indrette sig paa en