HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
289
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
deres Forsamling«, truffet Arrestanten Andr. Hendriksen Koch1) paa to Jøders Kaminer spisende paa et Stykke Flæsk, hvorfor han havde vist ham ud, men Koch havde sagt, at han nok ved Lejlighed skulde faa nogle Ørefigen. Da saa Levi nogle Dage efter var kommen ind til Lund og Flesborg , hvor der ogsaa var andre Ar restanter, havde Garver Gram bedt ham om at hente en Kande 01 (Levi skulde vel ogsaa betale den, antager jeg), men Koch havde »formaliseret sig« og vilde ikke, at Levi maatte hente den; han havde gjort det alligevel, hvorpaa Koch havde pryglet ham, og da han endelig »havde styret denne sin voldsomme Lyst og mordiske Medfart«, havde han smidt ham ud. Paa Magistratens Opfordring forklarede Bygom, at Levi, der var dømt til at miste sin Hud i Fængslet og led af venerisk Syge, Utøj og Udslet, ikke var velset af de andre Arrestanter, der godt kunde lide hverandre og derfor ofte kom sam men; men Bygom kunde ikke hindre Levi i at færdes mellem dem, da han ikke havde Ordre til at holde ham indelukket; det forholdt sig rigtigt baade med Hi storien om Koch med Flæsket og med Slagsmaalet, men Levi havde ogsaa slaaet og ikke lidt videre Overlast. For øvrigt havde Bygom intet kendt til Sagen; Levi havde henvendt sig ikke til ham, men til Rothenborg med Klage, og denne havde holdt med ham, forekaldt Koch og irettesat ham. Men den værste Historie og den, der væltede Vognen, var en højst egenmægtig Optræden af Rothenborg i Be gyndelsen af Juni 1751, uden at Bygom var skredet ind. Assisteret af fem Gældsarrestanter og Bygoms Kone nedtog Præsten nemlig et Skillerum, der efter hans eget Sigende betog Kirken Lys og Luft, tillige med et til
*) Han var arresteret for Brandstiftelse, men frikendtes i 1751 (Raadstuerettens Domspr. 6. Sept. 1751).
Made with FlippingBook