HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

283

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

Hvorledes var det ogsaa muligt, at Øvrigheden kunde have Haand i Hanke med en Mand, som ofte kom til at staa i Forskud og gentagne Gange maatte kræve sine Penge forgæves? Thi det var ikke alene de fattige Gældsarrestanter, han som ovenfor berørt maatte give Kredit, indtil Kreditorernes Underholdspenge ind­ kom efter de første seks Ugers Fo rløb1); men naar de uvisse Indtægter, der var bestemt til Underhold for de andre Arrestanter, slap op, maatte han ogsaa lægge dem u d 2). Og det var ikke ganske ubetydelige Summer, som Bygom efter sine smaa Forhold maatte staa i Forskud for. I April 1744 meddelte han, at der foruden den sidste Memorial for Oktober Kvartals Tilgodehavende, 52 Rd. 6 Sk., endnu tilkom ham fra Nytaar til ultimo Marts 101 Rd. 5 Mk. 5 Sk. for Arrestanters Underhold­ ning og Varetægtspenge, hvorfor han havde indgivet Regning til Byfoged Jentoft. Denne havde svaret, at der ingen Penge var at betale med, hvorfor Bygom som den fattige Mand, han var, havde maattet laane; men da han nu ikke længer kunde beholde Pengene paa Kredit, bad han Magistraten hjælpe ham til hans Til­ godehavende. Der blev da resolveret, at da Tyves og deslige Arrestanters og Delinkventers Underholdning er en Udgift, som skal afholdes af alle Byens Indbyggere, naar de ellers dertil henlagte Bøder og uvisse Indtægter ej er tilstrækkelige, er det retteligt, at Regningen betales af Renovationskassen, som er det Fond, hvortil alle Ind­ byggerne kontribuerer (Rpr. 20. April). Det var ikke !) I 1761 blev det dog ifl. Magistratens Forestilling fastsat, at Kreditor skulde betale forud for hver Uge, og var der gaaet syv Dage over, blev Gældsarrestanten sluppet løs (Kpb. 13. Sept. 1761). 2) Magistraten indsendte 19. Feb. 1725 en Forestilling til Kongen om den beklagelige Tilstand blandt Delinkventerne i Arresthuset, for­ medelst de maa savne den nødtørftige Underholdning, som de efter Loven i deres Arrest burde nyde, da de dertil bestemte Indtægter var saa utilstrækkelige, at de ofte var nærved at sulte ihjel (Kpb.). 19*