HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

280

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

forsvandt om Aftenen 27. Sept. 1741 ved Hjælp af et Hampereb fra Loftslugen ned til Gaden, blev Bygom ved kgl. Befaling af 8. Dec.1) sat under Tiltale for Efter­ ladenhed; han blev tillige suspenderet, og den oven­ nævnte Peter Schønberg fik »indtil videre Nøglerne«. Men ogsaa denne Gang reddede Bygom sig. Baade ved Bytinget og Raadstueretten, henholdsvis 26. Feb. og 19. April 1742, blev han frikendt, da Vidnerne godt­ gjorde, at Undvigelsen ikke skyldtes hans Skødesløshed eller slette Varetægt, thi Loftsdøren havde været for­ svarlig lukket den Aften; men Gavtyven havde i læn­ gere Tid anstillet sig svag og sygelig og paa den Maade narret h am 2)'. Men hverken Regering eller Magistrat var tilfreds med Dommen og trak Afgørelsen ud trods Bygoms Utaalmodighed3). Først i Slutningen af Maj blev han ved kgl. Befaling genindsat. Medens Sagen stod paa, var Bygom vedblevet at bo i Arresthuset, og skønt han havde maattet give Nøg­ lerne fra sig, var han dog ikke saadan helt sat fra Be­ x) Kbr. 1741 Nr. 203. Det hedder her, at Gierup, der var dømt til at kagstryges og brændemærkes samt til at arbejde i Jærn i Ci­ tadellet paa Livstid, var undveget, »skønt han for Kagstrygning og Brændemærket er pardonneret«. 2) Baadstuerettens Domsprotokol og Mag.s Skrivelse til Over­ sekretær Holstein (Kpb.), begge 19. April 1742. 3) Bygom maatte nemlig afgive sin Løn til Schønberg i den Tid. Den 7. Marts bad han om at blive genindsat, da Bytinget havde fri­ kendt ham, og 21. Marts gentog han sin Bøn, »for at han kan faa noget til Kones og Børns Underhold, da han indtil Sagens Slutning vil stille Kaution«; endnu 23. April svarede Magistraten, at det maatte bero, til der kom Resolution fra Kancelliet. Af Magistratens ovenn. Skrivelse af 19. April ser man, hvor nødigt den bed i det sure Æble og tog ham igen. 1 øvrigt kostede vistnok Begivenheden Bygom en Del Penge. I Jan. 1757 bad han om Beneficium paup. i en Sag mod Gierup, fordi han ved Udbruddet af Arresten havde sat ham i Be­ kostning af »nogle 100 Dir. for at faa ham fanget« (Rpr., og Kpb. 8. Dec. 1756).