HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

273

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

Men Bygom gav Pokker i Paragrafferne og lod Præsten prædike. Allerede den første Præst, Morten Ja­ kobsen Wemmehøj1), maatte paa en skriftlig Opfordring fra Magistraten af 5. Febr. 1738 om at sige Sandheden m. H. t. Bygoms Opførsel2) i sit Svar (af 20. Febr., Pk.) bekende, at Bygom, lige siden Wemmehøj blev beskik­ ket til Prædikantembedet, havde ført et ugudeligt og forargeligt Levned med Drukkenskab og ilde Medfart af nogle af Arrestanterne og især af hans egen Hustru; Præsten havde ofte foreholdt ham det, men han var bleven ved trods alle sine gode Løfter; skønt han saa- ledes burde behandles med den største Strenghed, vilde han dog gaa i Forbøn for ham, da han atter havde lovet Bedring. Overpræsidenten gav da Bygom en al­ vorlig Irettesættelse, og derved blev det dengang. Men saa kom den næste Præsts Anklager, og de var endnu mere graverende. Wemmehøj opgav nemlig snart Ævret. Han »henfaldt i Melankoli«, og i Marts 1738 meldte han Magistraten, at Stadsfysikus Dr. Friis havde raadet ham til at rejse nogen Tid bort for at faa frisk Luft for hans Svagheds Skyld, hvorfor han med Biskop Dorphs Tilladelse havde faaet en Student til at prædike for sig; da Magistraten sendte Bud til ham for at se Biskoppens Tilladelse, var han allerede rejst. I Ju li tog han endelig sin Afsked, og det sidste halve Aars Løn blev holdt tilbage til den konstituerede Præst, Saabye, »som er bleven forsikret :) Han blev ordineret 20. Okt. 1737; ifl. Wiberg blev han ud­ nævnt 6. Sept. 2) Den nærmeste Anledning var vistnok, at en Gældsarrestant Peder H vid klagede over Bygoms »haarde Omgang«, og at han forbød Hvids Kone at komme ind i Arresthuset. Magistraten gav da B. Paalæg om at lade Konen komme ind om Dagen, men om Natten maatte hun ikke være der. Det lader til, at det sidste altsaa ogsaa undertiden har fundet Sted.