HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
268
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarli.
I. Efter at Thomas Sørensen, som havde været ansat fra 1720, var død, fik Hans Ottesen Bestalling som Ar restforvarer 1. Maj 1733. Hans Regeringstid er ikke videre bevæget, men det ligger ganske sikkert i, at den blev saa kort, kun to Aar. En Sag fra det første Aar fortjener dog Omtale. Det er fire arresterede Fruentimmer, der 26. Sept. 1733 indgiver Klage over ham. Han lukker Døren for dem, saa at de ikke kan komme ned i Kælderen, »naar deres fornødne Tider paakommer«, han nægter dem at komme ned i Gaarden for at vaske deres Linned, »hvortil jeg Anne Rasmusdatter særlig trænger, da jeg sidder med et spædt Barn, som daglig skal have tørt om sig«, og han betror Hovednøglen til Arrestanten Maren Christensen til at lukke dem ind og ud i Stedet for Karlen, »da hun dog er Delinkvent og sidder paa Livet og skal nyde saadan Frihed mere end vi and re« ; desuden skælder han dem ud, slaar dem og truer dem med endnu mere, hvis de klager; heller ikke vil han lade dem komme ind, som bringer dem Mad og 01 (Pk.). Det er tydeligt, at Hans Ottesen ikke kunde rose sig af at nyde videre Folkegunst, heller ikke hos »Ho- noratsfolkene«, og det netop fordi han har gjort hæder lige Bestræbelser for at holde sig sin Instruks efterrette lig, der bl. a. sagde, at han med sit Husgesinde skulde føre et gudfrygtigt, ædrueligt og aarvaagent Liv, ikke falliolde nogen Spisning og Drik til Overflod, da al umaadelig Drik ganske er forbudt, skønt det ej er nogen Arrestant forment at lade hente nødtørftig Underhold ning, ligesom al uskikkelig Forsamling, Dobbel og Drik, hvoraf Klammeri og et uskikkeligt Levned følger, og
Arkiv, og som desværre begge først begynder Sept. 1766, og Hof- og Stadsrettens Arkivalier, i Landsarkivet.
Made with FlippingBook