HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

257

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

med den svære Laas, saae jeg mig sat alene, afspærret aldeles fra alt Liv og Verden, i dette frygtelige Opholds­ sted, hvor kun Skildvagternes Afløsning undertiden kom mig for Øre . . .« Da denne Arrest altid var opfyldt med Røg, blev han imidlertid kort efter flyttet til en anden — for­ modentlig det nordligste af de Arrestforvareren nu til­ delte Værelser i Stuen —, og her opholdt han sig IV 2 Aar uden nogensinde at komme i frisk Luft. Herfra, fortæller han, kunde han opfange enkelte Toner fra Musikken, naar der blev spillet paa Kirkepladsen, lige­ som han herfra ogsaa var et ufrivilligt Vidne til Arrest­ forvarerens og hans Kones ikke altid fredelige Samliv. Da der var gaaet IV 2 Aar, tilbød Kommandanten ham, at han maatte komme i frisk Luft, men da Betingelsen herfor var, at han saa længe skulde bære Lænker, gav han til Kommandantens store Forbitrelse Afkald derpaa. Hans Fængselsliv er som en hel Roman, i hvilken en hos Arrestforvareren tjenende Pige, Adolphine, spil­ lede den kvindelige Hovedrolle. Hendes Værelse stødte op til hans Arrest, og mulig herfor fattede hun en inder­ lig Medlidenhed med ham og hans Skæbne. Paa de utroligste Maader og med en forbavsende Taalmodighed og Opfindelsesevne lykkedes det hende at sætte sig i Forbindelse med ham ved Hjælp af et fra hans Kakkel­ ovn førende Rør. Ikke alene kunde de tale med hin­ anden, men hun skattede ham ogsaa Aviser og Skrive- materialier, ligesom hun ad samme Vej advarede ham, naar hans Fjende Kommandanten inspicerede Arresterne. Ved at foregive, at hun tjente hos en Frue, der holdt Spisekammeret aflaaset, fik hun en Smed til at lave sig en Nøgle til hans Arrest efter et Voksaftryk, og nu vovede hun sig flere Gange ind til ham, ja det gik saa vidt, at hun, imod et Løfte fra hans Side om ikke at