HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

247

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

I Begyndelsen af denne Skildring er der med faa Ord legnet et Billede af Kastellet, saaledes som det saa ud i sine første Dage; det ligger nær atter nu at kaste et flygtigt Blik paa det, efter at et Hundredaar er gledet hen over det. Vejr og Vind havde efterhaanden afrundet Voldens før saa skarpe Linier, og de i sin Tid saa spædlemmede Træer havde nu med deres Rødder suget sig dybere og dybere ned i dens mægtige Jordmasse, medens Stam­ merne havde vokset sig store og stærke. Torvet eller Paradepladsen, der den største Del af Aaret henlaa i et Uføre, som var alt andet end parademæssigt, havde endnu ikke sin nuværende skønne Prydelse i de to Rækker Kastanietræer, derimod var der plantet Linde­ træer langs Gaderne, af hvilke kun Hovedgaden var brolagt. I 1704 havde Kirken rejst sig i Pladsens vest­ lige Ende, for 22 Aar senere at blive ligesom taset i Favn af Arresthuset, og i 1725 stod Kirkens Genbo: Kommandantboligen, færdig. Paa hver Side af Kirken, og ikke som nu kun paa den ene Side, førte Ramper op til Volden, og bag Kirkens lave Spir snurrede den lille Stubmølle, der laa c. 100 Alen længere inde i Ba­ stionen end den nuværende, sine flittige Vinger rundt for at male Mel til Brød baade til dem, der levede paa Livets lyse Side i Frihed og Lykke, og til dem, der levede paa den mørke Side i et snævert og trist Fængsel, og for hvem Brødet var den eneste Kost.

Samtidig med at en kongelig Vogn i den tidlige Vintermorgen den 17. Janu a r 1772 førte den ulykkelige Dronning over Marmorbroen, langs Volden og ud gen­ nem Nørreport, førte to andre Vogne, der alt nogle Timer i Forvejen havde holdt parat ud for Slotskirke-