HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
243
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
Stokhuset, hvor Slaverne for nærværende Tid sidder«. Ogsaa Benyttelsen af Halmstrikken tyder paa en højere Beliggenhed. Efter at være kommen ud gik han over Kirke pladsen, hvor han paa en Skildvagts: »Wer da?« sva rede: »Officer!«, og efter at være svømmet over Kastels graven til Langeliniepynten, paabegyndte han herfra sin eventyrlige Svømmetur til Hven, hvorfra han naaede over til Sverig. Hans Frihed varede dog kun kort. Allerede den 7. Marts det følgende Aar blev han af en Hververløjtnant Ivreetz taget til Fange i Hamborg, og i Slutningen af samme Maaned sad han atter i sit gamle Fængsel i Kastellet. Han skildrer dette Fængsel, hvis Vindue næsten var helt tilmuret, som et skændigt og fælt Hul, hvor der særlig herskede en ulidelig Stank. Hans Leje var Gulvets Sten, og hans Forplejning bestod af noget groft Kommisbrød og 4 Skilling dansk om Dagen; se nere fik han dog en Briks med lidt Halm til at ligge paa. Den 30. April s. A. blev han dømt til Fængsel paa Livstid; men næppe 2 Maaneder efter var det nær atter lykkedes ham at undslippe trods al Paapasselighed. Tid efter anden havde han vidst at skaffe sig en Del Olie og Sæbe, og en tidlig Morgen indsmurte han sit Legeme hermed, kastede sin Frakke over sig, og i det Øjeblik Justitssergenten blev lukket ind til ham, sprang han ind paa ham , væltede ham over Ende og flygtede gennem Vagtstuen, hvor han maatte lade sin Frakke i Stikken. Han naaede over Volden ned til Graven, men netop som han var sprungen i Vandet, greb en Soldat ham i Haaret og holdt ham fast, indtil der kom Hjælp. Følgen af dette Flugtforsøg var, at Kongen gav Ordre til, at der i hans Fængsel skulde opsættes et af Egeplanker forfærdiget Bur. I dette, der kun var 3Va
Made with FlippingBook