HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

240

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

Visitationen af de nyankomne Arrestanter, der selv maatte medbringe Spiserekvisitter, som imidlertid skulde opbe­ vares af Vagtkommandøren og af ham udleveres dem under Maaltiderne. Punk t 8 bestemmer, at Arrestdørene skulde være laasede (!). Punk t 9, at Stigen til Loftet skulde henligge til en Side, og at baade den og Lofts­ lemmen skulde være laasede. Punk t 10, hvorledes der skulde forholdes, naar Arrestanterne skulde overvære Gudstjenesten. Ud for hver enkelt Arrest var der en lille Aabning i Muren ind til Kirken, saaledes at Fangen, selv uset, kunde tage Del i Gudstjenesten, og da der dengang og til ind i det 19. Aarhundrede var Pulpiturer i Kirken, og der saaledes fra denne var Adgang til disse Aabninger, gik Stokmesterens Instruks ud paa, at han under Gudstjenesten skulde paase, at der ikke af Sol­ daterne i Kirken blev henlagt Instrumenter eller Breve i disse Aabninger. Begærede en Arrestant noget til at hænge sit Tøj paa, kunde han til dette Brug lade sig forfærdige en Stok med et Kors foroven (Punkt 11). Naar der om Vinteren leveredes Ildtænger til Arresterne, maatte de ikke være spidse, men forsynede med en rund Knop (Punkt 12). Ved de to daglige Eftersyn skulde Stokmesteren ledsages af Officeren fra Vagten, og hvis denne af Mage­ lighed undlod at gaa med eller sendte en anden, skulde han straks melde dette; i modsat Tilfælde truedes han med Tabet af sin Charge og skarpe Straffe (Punkt 13). Brændet blev om Vinteren leveret Arrestanterne for 3 Dage ad Gangen, og da dette besørgedes af en Gefrejter fra Vagten, skulde Stokmesteren paase, at Vagten ikke benyttede sig af Lejligheden til selv at forsyne sig (Punkt 14). Natstolene, der var anbragt i et Hul under Trappen, skulde daglig tømmes af Slaverne, og ogsaa dette Sted skulde han føre et nøje Tilsyn med (Punkt 15). Saavel han som Stokkeknægten skulde flittig efterse, om Slaverne var vel sluttede, d. v. s. om de Jernbaand ,