HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

229

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

sagde højt og tydeligt til alle, at han døde uskyldig i den Brøde, man have sigtet ham for, han havde aldrig haft ondt i Sinde mod Konge og Fædreland, de, som havde villet paabyrde ham dette, vilde komme til selv at forsvare det. Natmanden tog nu hans Vaaben, sønderbrød det mod Jorden og traadte paa det, idet han sagde, at den dømte var nedstødt fra sin Ære og ikke mere skulde føre Navnet Griffenfeld, men Schumacher som tilforn. Præsterne trøstede ham. Bøddelkonen lod ham nu gen­ nem Magister Mikkel spørge, om han vilde have bundet for Øjnene, men han svarede kort og bestemt: Nej! Heller ikke vilde han have, at nogen ellers skulde røre ved ham. Han tog nu Parykken af og gav den til en hos- staaende Underofficer, sagde til Natmanden, at han skulde slaa dristig til, naar han tog Hænderne fra hinanden, og knælede ned paa Tæppet. Han bad derpaa en Stund med foldede Hænder, skilte dem saa ad og holdt Hovedet stift i Vejret, som det var nødvendigt ved Halshugning med Sværd. Natmanden løftede Sværdet, og først nu raabte Generaladjutanten: Holdt, der er Pardon! Den ulykkelige Mand søgte forgæves at rejse sig, Præsterne maatte gribe ham under Armene og løfte ham op. Han stammede nogle usammenhængende Ord: Nu havde han været rede til at dø! Gud tilgive dem, der nu kaldte ham tilbage! Han takkede Kongen for denne Naade! Da han havde samlet sine Tanker, meddelte Schack ham, at han var benaadet med evigt Fængsel. Schumacher spurgte, om han maatte give ham Haanden, hvorpaa Generaladju­ tanten svarede med at modtage den og tale beroligende til ham. Schumacher bad ham udvirke, at han kunde blive Soldat og gaa med i Krigen, hvortil Schack sva­ rede, at han maatte give sig tilfreds »det fik at være som Gud og Kongen vilde«. Natmanden kastede Stump­ erne af det grevelige Vaaben i Kisten.« Dagen efter dette gribende Optrin blev Griffenfeld