HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

227

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

spartansk, at det vanskeligt lader sig forene med Be­ grebet standsmæssigt. Derimod kunde vel nok hans Forplejning, naar Hensyn toges til, at han var Arrestant, kaldes stands­ mæssig. I ethvert Tilfælde fik Kommandanten i dette Øjemed udbetalt 220 Rdl. for de første 26 Dage, og senere afsluttedes der Kontrakt med Proviantskriveren i Kastellet Niels Simonsen om, at denne for en daglig Betaling af 5 Rdl. skulde sørge for hans Forplejning. Selv langt ned i Tiden var det almindeligt, at fornemme Arrestanter havde deres Tjener eller anden Opvartning hos sig; det kan derfor ikke undre, at dette ogsaa blev tilladt Griffenfeld, hvis trofaste Kammertjener Jens Friis troligt delte hans Fængsel med ham indtil den 4. Juni, paa hvilken Dag det blev meddelt Griffenfeld, at hans Henrettelse vilde foregaa den 6 . tidligt om Morgenen. Jens Friis forlod da Fængslet mod forinden at under­ skrive en Erklæring om, at han ikke vilde røbe, hvad han havde hørt eller set under sit Ophold der. Som Belønning for hans Opofrelse forærede Griffenfeld ham Smykker og Juveler til et meget stort Beløb. Medens Griffenfeld opholdt sig i dette Fængsel, skiftedes Sognepræst Esaias Fleischer fra Helligaands- kirken og Magister Mikkel Henriksen fra Nikolai Kirke til at være hos ham og tale med ham, og her var det, at han to Dage, før Henrettelsen skulde finde Sted, med en Diamant skrev det bekendte Vers paa Ruden: »Da Verden blev mig vred, da lærte jeg at kende for Alvor først min Gud, mig selv, min Ven. min Fjende; min Fjende var mig gram, min Ven var svigefuld, jeg selv var skrøbelig, Gud blev alene huld!« Den 26. Maj faldt hans Dom. Han dømtes til at degraderes fra sin grevelige Stand, miste sit Gods og al anden Formue og derpaa, naar hans Vaaben, Hjælm og