HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

224

^Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

Skild vagter og Barrierer, Vagter, Vindebroer og de med Skydeskaar forsynede Porte, og der skulde kun en meget ringe Anledning til, for at disse Sikkerhedsforan­ staltninger yderligere blev skærpede. Kongemagten følte sig i de første Aar efter Regeringsforandringen endnu ikke fuldstændig sikker, særlig ikke overfor Adelen; man frygtede aabenbart en Genrejsning og et Modtræk fra dennes Side, og naar en eller anden Lejlighed bragte et større Antal af dens Mænd til Hovedstaden, var man straks parat til at træffe skærpede Sikkerheds­ foranstaltninger. Saaledes f. Eks. ved Kansleren Peder Reedtz’s Datters Bryllup den 18. Ju li 1669, da Fæst­ ningens Vindebroer blev ophejsede, dens Porte lukkede og Hovedvagten, der dengang fandtes i de to indre Port­ bygninger ved Norgesporten (hvor nu Kasernevagten og Bøssemagerværkstedet findes), forstærket i en betydelig Grad. I al Almindelighed blev Forbudet mod uved­ kommendes Adgang til Kastellet yderligere skærpet den 21. Maj 16711). Ogsaa i en anden Retning kunde Kastellet i store Træk betragtes som et Fængsel. Militæret var jo den­ gang næsten udelukkende sammensat af hvervet Mand­ skab, for hvilket Begrebet Fædreland var noget flydende, og som derfor ikke lod nogen Lejlighed gaa tabt til at søge Lykken under andre Breddegrader. Til Trods for de barbariske Straffe, der var en uvægerlig Følge af et mislykket Forsøg paa Desertering, florerede saadanne dog stærkt, særlig om Vinteren, naar de tilfrosne Grave syntes at byde gunstige Betingelser for Foretagendet. Isen blev derfor vækket, d. v. s. der blev hugget en aaben Rende saa bred, at den ej alene kunde værne mod Fjender udefra, men ogsaa være en alvorlig Hindring for Desertører. Desuagtet lykkedes det dem ofte med

*) Meidell: Militarismen i Danmark, 10.