HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

209

Bidrag til Københavns Topografi.

s a lo n s T id , men dette samme Gadenet havde allerede den Gang i en lang Aarrække dannet L a n d s b y e n s Veje, og det er blevet bevaret fuldstændig uforandret indtil Frederiksberggades Anlæg efter ildebranden i 1728, del­ vis endogsaa til vore Dage. Før Absalons Tid strakte Landsbyen sig altsaa om­ trent fra Studiestræde til Lavendelstræde og fra Vester- voldgade til Gammel Torv, idet dog en Del af Terrainet mellem Volden og Larsbjørnsstræde var ubebygget. Landsbyens Forbindelse til Oplandet var N ø r r e g a d e og V e s te r g a d e ; dens Havn laa i K a t te s u n d e t, hvor­ til den Gade førte, som senere fik Havnens Navn. Naar man fra denne Bydel vilde begive sig til den anden omkring N ik o la j K irk e , som havde B jø rn e - b r o g a d e (Købmagergade) som Hovedvej til Oplandet, gik Vejen ad den Del af Skindergade, der indtil vore Dage hed K læ d e b o d e r n e , og derefter ad T y s k e - m a n n e g a d e (nu Skovbogade og Vimmelskaftet). Her kender man jo Stenvejen i Vimmelskaftets Forlængelse, A m a g e rto rv , men ikke den øvrige Del af Vejen. Sandsynligvis findes den, da jeg jo har kunnet paavise den i den anden Del af Skindergade, der fører fra Skovbogade mod Øst. Det er endnu den Dag i Dag paafaldende, saa faa Tværforbindelser der findes mellem de to Hovedgader, Nørregade og Købmagergade. Dette tyder paa, at Be­ byggelsen af dette Kvarter længe har været lidet inten­ siv, og at Gaderne langt ned i Tiden have haft Karakter af Veje. Det er rimeligt, at Skindergade helt igennem tilhører Stenvejenes Periode, S to re K a n n i k e s t ræ d e har derimod ved gentagne Undersøgelser vist sig at være anlagt efter Murstenenes Indførelse og som Jo rd ­ vej. Det samme gælder om Krystalgades Forgænger, » S træ d e t b ag S jæ lla n d s B is k o p s G aa rd« , der er delvis bevaret til vore Dage i en Strimmel »Frijord«