HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
198
Bidrag til Københavns Topografi.
var Terrainet, som antaget af C. B r u u n 1), lavt eller sumpet, men hørte tvært imod til de højest liggende Dele af Byen. Den ubebyggede Plet i denne Egn paa det bekendte ældste Kort over Byen betegner da øde og udyrket Jord, formodentlig med vandfyldte Lergrave, men ikke et naturligt Morads. I det foregaaende er det nævnt, at R o s e n k jæ r fandt, at Bunden i Renden fra Jermers Gab laa i Kote 8. Omtrent samme Bundkote er konstateret i Fæst ningsgraven langs Nørre Vold af Rosenkjær paa Køb mandsskolens G rund2), og af B o th i Graven omkring den ældste Nørreports Ravelin3). Den ældste Vandstand i Graven var som før nævnt 12—13 Fod over daglig Vande. Det er ind^sende, at en saadan Grav maa have været begrænset med D æ m n in g e r for begge Ender, for at Vandet kunde hindres i at løbe bort til Stranden. Mod Syd laa Dæmningen ud for V e s te r P o r t ved Vestergade. Mod Nord var den rimeligvis ud for den gamle B jø r n e b r o g a d e eller Bjørnegade (o: Køb- magergade og St. Gertrudsstræde tilsammen), thi denne Gade, der var en af Hovedvejene fra Omegnen til Mar kedspladsen ved Nikolaj Kirke, ha r utvivlsomt haft sin Port i Volden, R ø d e p o r t (?), og det er rimeligvis Dæm ningen over Graven ud for denne Port, som ha r givet Gaden dens ældste Navn. I Følge velvillig Meddelelse Ira Oberst E m il M ad sen betegner Ordet B jø rn i danske Stednavne undertiden en Dæmning, og sikkert er det, at man i alt Fald i senere Tid har brugt Betegnelsen »Bjørn« eller paa Tysk »Bär« netop for en Dæmning over en Fæstningsgrav. J o a c h im v. B re d a taler saa- ledes i en Memorial af 1657 om »die steinerne Bahren«,
9 G. Bruun: Kjøbenhavn I p. 17. 2) D. u. Kbh. p. 52. s) Ingeniørkorpsets Tegnearkiv I—2—40.
Made with FlippingBook